Wednesday, October 30, 2013

Drømmestuen

Ligenu er der en konkurrence i blogland, hvor man skal præsentere sine drømmestue. Den har jeg haft i hovedet i mange år, så nu er det min chance for at fortælle om den.

Inspirationen kommer fra et kendt tv par, der for længe siden viste deres stue. De havde ombygget en gammel stald til en stor stue, og siden har det været mit udgangspunkt. Jeg har ikke set deres hjem i boligblade siden, så jeg kan ikke linke til den.

Min stue er utraditionel og det er den, fordi jeg ikke tænker på gæster overhovedet. Det primære er fuldstændigt familiens behov, for så tror jeg også gæster vil føle sig godt tilpas.

Lokalet

Forestil dig en gammel svinestald, der er blevet tømt. Gulvet har fået varme i og der er lagt et gammelt trægulv, der er højglanslakeret, men med spor af de mange fødder, der har gået der. Der er blevet lavet en dør midt i bygningen, man træder ind i. Vinduerne på hele den ene side er udskiftet med fire franske døre, der fører ud til en stor terrasse. (På oversigten er der ikke franske døre, og det irriterer mig, men jeg kunne ikke finde dem i værktøjet). Murene er de bare mursten med alle uperfektheder og slidtage, som tiden har skabt.


Overstående håber jeg giver en forståelse for rummet.


Zoner




Når man træder ind i rummet, går man gennem bogreol, der går hele vejen rundt om døren. Det signalerer, at man træder ind i en hule selv om lyset er alt andet end huleagtigt.

I midten har man værestedet. Dvs. et stort langbord, som kan rumme mange mennesker. Det er der man samles til snak og rødvin, til et puslespil eller familiespil eller hjemmearbejde.

Til højre er mediaområdet. En stor flyder af en sofa og en god stol, så man kan samles og se en god film. Tv'et kan drejes, så det giver bedste betingelser for en eller mange ser tv.

Til venstre er det rolige område. Helt bevidst er der en seng, som er uden dyner, men med et stort sengetæppe og masser af puder. Det er stedet, hvor man kan smide sig med en bog eller når børnene er syge, har et sted, at være med uden at være rigtig med. Eller bare en middagslur. Det er også området, hvor der er pc område. Placeret så man stadig fornemmer rummet, men ikke er generet af mediaområdet.




Møbler


MediaområdetJeg troede, det ville være umuligt at finde den rigtige sofa, men Boshop har den helt rigtige. Den skal nemlig udstråle, at den er robust og en flyder og så personligt vil jeg have et ordentlig armlæn. Jeg ender nemlig oftest med at sidde op af armlænet og fødderne i sofaen. Sådan er det at have korte ben :-). Stolen bliver "fars" stol, så den må blive i læder og have en fantastisk siddecomfort, så valget var ikke så svært.

Molito stofsofa (sofaserie)



Værestedet

Bordet er kernen i rummet og derfor er bordvalget allervigtigst. Det skal udstråle robusthed og brug. Det skal være solidt, flot og godt, men skal ligne, at det må blive brugt. Dette er så perfekt. Stolene troede jeg, skulle være mangefarvede, men har besluttet mig for, at der sikkert bliver rod nok i rummet, så disse vil være flotte. Måske en eller to i en farve, for det er muligt, men ellers samme farve.






Det rolige område

Det er vigtigt med et hovedgærde på sengen, da det skal fungere som et læsested. Jeg er vild med enkeltheden i denne, så der netop er plads til spraglede tæpper og puder

Jeg er så vild med bordet, som der skal være to af. Bordpladen har fuldstændig det look, som gulvet skal have og det slidte skuffer passer bare så godt ind i rummet.





Lamper, reoler og det løse

Nu er det drømmestuen, så meget af lyset vil blive fra loftslamper især langs væggene. Jeg hader ledninger på gulvet, så jo mere lys fra loftet og væggene, desto bedre. Det giver også fordelen at udsigten ikke bliver forstyrret af lamper.

Sengen skal være en del af rummet, men også give privathed. Derfor er der brug for en rumdeler og det gør denne reol så godt




50959 Reol

Jeg har holdt mig fra farver i møblerne, og det er helt bevidst. Jeg forestiller mig murstensvæggene giver meget  liv i rummet og så supplerer rummet med puder og billeder, der trækker rummet sammen. Derfor er jeg heller ikke sikker på sengen skal fyldes med indiske puder og tæpper, som jeg ellers har haft i hovedet, fordi det passer måske bedre med naturfarver. Det er fordelen ved at møblerne er neutrale. Det er nemt at få farve ind og også skifte farverne ud igen.

Til dig der nåede hertil


Dette er en drøm, og det tror jeg, det bliver ved med at være. Det er helt fint, for så kan jeg stadig drømme vildt. Så behøver jeg ikke forholde mig til, at jeg nok ikke har lyst til at bo på landet, hvor der er langt til alting eller en stue, der ligger, så man må over gårdspladsen for at komme ind i den. Jeg er vild med min drøm og vil fortsat glæde mig over, at det netop er en drøm.