Saturday, March 29, 2014

Komplimenter

Her i den sidste tid har jeg øvet komplimenter med mine børn. Den yngste er meget udadvendt, den ældste ikke, så det er især en god øvelse for hende. Det går lala. De bliver sendt i skole med besked på, at jeg vil spørge hvilken kompliment de har givet. Da jeg spurgte den ældste forleden, fortalte hun, at hun troede ikke det gjalt den dag. Vi vil fortsat klø på :-)

Ideen tog jeg mig til mig, da en veninde, der bor i USA, var i Danmark med hendes 5 måneder gamle datter. Hun fortalte, at hun ikke kunne tage hjemmefra, uden hun fik en kompliment for datteren og i de tre uger, hun var i Danmark fik hun ikke en eneste.

Når jeg så tænkte på, hvor hårdt jeg syntes, spædbørnstiden var, så var det da oplagt, at næste gange jeg så en nybagt mor, at give en kompliment. Jeg prøvede og kunne se glæden, det gav. Samtidig er nogle af de kompliementer jeg har fået, der har gjort størst indtryk, kommet fra fremmede.

Vi vil klø på med aktion komplimenter. Det kan der kun komme noget godt ud af.


Thursday, March 27, 2014

Formel 1 og blogindhold

Nu er det snart Formel 1 weekend igen. Min mand ser det så vidt muligt og er opslugt af omverdenen, mens det står på. Ofte med en datter på hver side, da de nyder at se tv med ham og så accepterer, det er biler, der kører rundt og rundt.

Sidste gang klarede Kevin Magnussen sig rigtig flot, og de danske aviser skrev stort set ikke om andet. Forsiderne var fyldt med artikler, med alle mulige vinkler fra begivenheden. Samtidig sad jeg og læste blogs og jeg så ikke en linie om det.

En af de største overraskelse jeg har fået fra blogverdene, er hvor lidt nyheder fylder. For mig er en stor del af forklaringen kønsforskellene, men alligevel. Jeg ved godt, jeg vist nok kun følger blogs skrevet af kvinder, men alligevel. Kan vi kun skrive om børn, mad og mode?

Jeg kigger på mine egne posts og synes ikke, jeg er et hak bedre. Men jeg synes også det er trist. For vores blogs fortæller om vores interesser og det er helt klart ikke aktuelle nyhedsemner, men meget mere navlebeskuende. Jeg vil være mere opmærksom på det og bevæge mig ud i nye emner, selv om det sikkert koster nogle øretæver. For så bliver det med meninger!


Monday, March 24, 2014

Vaskemaskine

Vi fik vores vaskemaskine for 13 år siden og den har klaret to spædbørn og alt det andet. Den fungerer stadig, men i modsætning til tidligere, hvor den var lydløs, virkelig lydløs, så har det ændret sig.

Det går nogenlunde, når det er selve vasken, men når vi kommer til centrifugeringen, går det løs. Det lyder som en jetjager i huset. Al samtale forstummer og vi sidder fastfrosset i ni minutter og fortsætter som ingenting, når det er ovre. Vi er efterhånden så vant til det, at vi ikke en gang tænker over, at vi ikke kan snakke sammen, mens det står på.

Vi har kigget på reservedele, men det ser ud som om, det ikke er noget, vi bør gøre selv og med alderen den har, er det nok nærmere en ny vaskemaskine, vi skal finde. Vi er bare sådan nogle, at hvis det virker, så får vi ikke rigtigt taget os sammen. Dog blev jeg mindet om det i nat.

Den yngste sov hos os og pludselig var lyden der. Den lyd man absolut ikke vil høre, når man sover og alt burde være tyst. Det stod ud af hende, så vi to voksne blev hurtigt meget vågne og flåede dyner og puder af og skiftede sengetøj. Der var også lige et barn, der skulle have skiftet tøj og skyllet hår. Der blev vaskemaskinen sat over, og jeg var sikker på, vi ville blive vækket igen, når den centrifugerede, hvilket dog heldigvis ikke skete. Vi var bare for trætte. Men jeg tror, jeg vil kigge efter en vaskemaskine, så vi er forberedt!


Friday, March 21, 2014

Den gang jeg fik kronisk dårlig samvittighed

Vi var til et middagsselskab, og sad og talte med en bekendt om at drikke, når man er gravid. Jeg ventede nemlig min første. Da kunne jeg fortælle, at jeg fornemmede, at det ikke ville skade barnet, hvis jeg fik en smagsprøve af min mands vin, men at det ikke var det værd mht. dårlig samvittighed.

Da jeg var 11 uger gravid var vi på rundtur i Italien, og nøj, hvor jeg savnede at smage vin og blive lidt glad småsnaldret. Jo, jeg fik lidt af min mands vin, men sjældent, da det jo ikke gjorde andet end understrege, hvad jeg ikke måtte, besluttede jeg mig for helt at undgå alkohol i graviditeten.

Det var så efterfølgende at vi var til middag og spørgsmålet blev stillet. Lige den aften slog det mig, hvad det ville sige at blive forældre. Den kroniske dårlige samvittighed. Den er der jo stadig selv om børnene er blevet tweens, og kan alting selv.

Jeg tænker tit tilbage til spædbørnstiden, og hvor rædsom jeg synes den var. Meget, meget lidt søvn og at næsten alle spørgsmål føltes som angreb, så man forsvarede de valg, man tog i forhold til sit barn og familie. Vores ældste var så dårlig til at sove, og når jeg fortalte det, fik jeg altid råd og fortællinger om hvad andre havde gjort. Så vi prøvede det ene, det andet ...og det tiende og følte os bare som endnu dårligere forældre. Så jeg prøver at være god til, når nogen fortæller om noget, der er dumt, at huske at ofte har de ikke brug for mine ideer, men meget mere "Hvor må det bare være svært." og så klappe i. Det er svært at være en lytter, men nej, hvor var det lige det, jeg godt kunne have brugt.

Forældrerollen synes jeg er så svær, fordi der ikke er en facitliste og man derfor bliver så hudløs. Men i stedet for god dialog, så synes jeg ofte det ender med angreb og forsvar, fordi der er sådan et behov for at retfærdiggøre forældrestilen. Som forældre kæmper jeg i forvejen nok med at føle mig god nok.

Det var ikke lige det jeg forventede af at blive forældre, men den kroniske dårlige samvittighed er blevet en fast følgesvend. Heldigvis er der så også meget andet, der følger med :-)


Tuesday, March 18, 2014

Forsvundet fly

Hver morgen står jeg op og håber, at man har fundet det malaysiske fly. Det er så uforstående for mig, at et fly kan blive væk. Jeg føler, vi er i en tidsalder, hvor man ikke kan pille næse uden der nogen som har set det. Så hvordan kan et fly forsvinde og hvordan kan man have så lidt viden om hvor det er. Det er mig ubegribeligt.

Samtidig synes jeg også, det giver mig nogle forbehold til det at rejse. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdelig det er for de efterladte ikke at vide, hvad der er sket. Den situation vil jeg gøre meget for ikke at sætte mine pårørende i.

For nogle få uger siden, mistede ejendomsmægleren, vi købte huset af, livet i en ulykke. Hun er et par år yngre end mig og har to børn, der er lidt ældre end mine. Det ramte mig meget. Derfor har jeg også haft mit eget liv til revision især i forhold til mine børn.

Hvad nu hvis det værste skulle ske, er der så noget, jeg ville ønske jeg havde gjort. En af de ting jeg har fået ud af det, er at jeg er ved at lave en opskriftsbog med livretterne. Den kan jeg nu også godt selv have glæde af, da jeg ofte ender med at lave den samme ret igen og igen og glemmer derefter alt om den. Det kunne være rart, at have noget at vende tilbage til.

Jeg vil allerhelst bare lade være, men jeg kan mærke, at dette er noget af det, jeg skal gøre. Så det gør jeg. 

Sunday, March 16, 2014

Paris

Jeg går og leger med tanken om en forlænget weekend i Paris med børnene. Bare dem og mig pga. mandens arbejde. Jeg er lidt forbeholden, da det nok bedst kan lade sig gøre i juli, hvor der er propfyldt med turister og varmt, og så også at være ene voksen med børnene i et land, hvor sproget er fremmed.

Min datter drømmer om at se Eiffeltårnet og jeg har aldrig fået set Paris, så jeg synes, det er et oplagt rejsemål. Jeg kan ikke mindes mine forældre nogen sinde tog mig nogen steder hen, fordi jeg gerne ville se noget. Første gang jeg blev det bevidst, var da jeg talte med en kollega, der fortalte, at da Berlinmuren faldt, vækkede hans forældre ham og søsteren og så kørte de til Berlin. De både sad på muren og fik et stykke med hjem. Det synes jeg er ret fantastisk og måske kan det ikke helt sammenlignes, men forhåbentlig kan min datter få lidt samme følelse, hvis vi kommer til Paris.

Jeg synes, det er vigtigt at se og høre mine børn og tage dem alvorligt og stadig huske de er børn og skal have lov til det. Dermed er det også mig, der vurdere konsekvensen af deres ord og handlinger. Så hvis min datter drømmer om at se Eiffeltårnet, og jeg alligevel har leget med tanken om en weekend ferie med børnene, hvorfor så ikke!

Friday, March 14, 2014

Dyr dag

Jeg plejer at være rigtig god til ikke at shoppe. Virkelig! Jeg går i supermarkeder med min indkøbsseddel og kommer sjældent hjem med noget som helst der ikke stod på listen. Ligeledes har jeg for længst opgivet at dekorere vores hjem. Der er for mange møbler, som min mand bragte med sig, som ikke er min stil, men som er uopslidelig og i forvejen synes jeg, vi har alt for mange ting. Men i dag gik det helt galt.

Først var der den store flotte runde vævede kurv. Den vil være perfekt til hjørnet, hvor vi smider vores vanter, huer og halstørklæder. Så var der et duftlys i superkvalitet, der vil være en perfekt julegave (ja, jeg ved det godt, men jeg er allerede i gang :-)). Det blev også lige til en kasse proteinbarer, som jeg bruger, når jeg har for travlt, for så glemmer jeg at spise. Endelig var der...... TASKEN!

Jeg har ledt og ledt efter en taske og har også været indstillet på, at den godt måtte koste. Men jeg har bare ikke fundet den rigtige og har så fået lidt for mange billige, som bare ikke var den. Men i dag lykkedes det.
 http://www.dkny.com/look/detail/fall13bags146/hudson-leather-small-work-shopper

Et eller andet sted er den lidt bedstemoragtig og konet, men jeg er så vild med læderet. Det er som hanskeskind. Den tror jeg, jeg må eje.


Tuesday, March 11, 2014

Blog i farver

Jeg har overrasket mig selv med min blog, for jeg troede, at jeg hurtigt ville løbe sur i det. Men måske fordi jeg skriver for mig selv, så hygger jeg mere og mere med den. En gang håber jeg at "give" den til mine døtre, så de kan lære en anden side af deres mor.

Farver er jeg vild med, og vi har orange, gule, grønne, grå og røde vægge i huset, så det har irriteret mig at bloggen var så grå. Men jeg holder fast i, at jeg gerne vil være forholdsvis anonym og ligeledes er jeg meget opmærksom på fotos af mine børn på nettet. Så kunne jeg selvfølgelig tage nogle fotos af mine omgivelser uden mennesker, men det synes jeg er lidt langt ude.

I stedet er løsningen jo lige for. Når min mand en lørdag aften ser en tjubang film, som jeg ved vil ødelægge min nattesøvn, så ender jeg ofte med at sidde og genhøre sange på youtube. Giro 913 og dansktop sange er et hit og jeg kalder konstant på min mand, fordi han lige skal se endnu en kikset video eller sang, jeg ikke burde indrømme, jeg husker. Altså vil jeg fremover forsøge om jeg ikke kan krydre mine indlæg med klip, som om ikke andet får et smil frem hos mig.




Sunday, March 9, 2014

Melodi Grand Prix - MGP

En gang i firserne blev mine forældre selvstændige og købte en af de første videomaskiner på markedet, da de så kunne se tv, når de havde tid. Det var dengang, man skulle vælge mellem VHS eller BetaMax. De valgte Betamax, hvor der også blev optaget tv, vi børn underholdt os med. Især fredagstegnefilm og musik var et hit.

En af vores favoritoptagelser var Melodi Grand Prix, og min søster og jeg så det igen og igen. Vi kunne mere eller mindre sangene udenad og lavede konkurrencer, hvor vi nynnede et par toner og den anden skulle gætte hvad sang det var. Vi konkurrede også om at huske hvilket land, der sang hvornår. Denne sang var en af vores favoritter (skriver jeg med krummede tæer).


Nå, men det var altså ikke særlig cool at være opslugt at Melodi Grand Prix, så det var ikke noget, vi reklamerede med. Der kom også nogle år, hvor Danmark ikke var med, og jeg mistede delvis interessen. Jeg følger det nu, men på et mere normalt plan. I går gættede jeg for første gang i årevis den danske vinder og er spændt på hvordan sangen klarer sig.

En lille krølle:

Jeg blev voksen og var inviteret til middag hos en af mine venner. Jeg var eneste kvinde af de 11 gæster og vi var alle til mænd ;-). Tilfældigvis kom jeg til at tale om MGP med min sidemand fra Norge og virkelig, vi blev så opslugt. Det var så fantastisk at nørde om MGP uden det var pinligt selv om jeg mindes at det øvrige selskab var lidt irriteret over os. En skøn, skøn aften.




Wednesday, March 5, 2014

Selvstarter - altså i bilen

Min mand drømte om at få en selvstarter. Der er ikke plads til hans bil i garagen, når vores cykler, legetøj, fodtøj og andre nødvendigheder også skal være der, så han har mange kolde morgener, når han tager hjemmefra meget tidligt. Så da vi sidst fik bil insisterede jeg på at forhandle en selvstarter med i prisen og det lykkedes. Et klik på fjernbetjeningen og bilen startede.

Nu var det så sådan, at VW lige var kommet med en reklame.


og den skulle vi jo have mest mulig ud af.

Vi fortalte pigerne, at fars nye bil kunne noget meget specielt. Hvis man løb rundt om den og klappede 3 gange ville den starte. De kiggede på os, som om vi havde spist søm, og det i hvertfald ikke kunne være rigtig. Men fristelsen blev for stor og de prøvede. Intet skete! Det var nemlig kun den ene af dem der gjorde det. Så prøvede de begge og bilen startede...... Det var tydeligt, at den ældste ikke rigtig troede på det, men heller ikke vidste, hvordan det skulle forklares.

Det bedste ved historien er, at næste nat sneede det, og da pigerne kom ud, jublede den mindste. For der hvor fars bil havde stået, kunne man se, at han havde gået rundt om bilen, så nu så hun jo selv, at far var løbet rundt om bilen og klappet 3 gange for at starte den. Jeg må tilstå, jeg ringede til ham senere og hulkende af grin fortalte om, hvordan han starter bilen tidligt om morgenen. Bare tanken om ham løbe rundt og klappe ..........

Sunday, March 2, 2014

Børn og sandheder

Min yngste har altid været meget opmærksom på udseendet af sig selv og omgivelser. Vi sad bl.a. på et pizzaria, hvor tv'et kørte i baggrunden og ingen af os kiggede, troede jeg. Men hun kunne fortælle, at manden og kvinden i tv-køkkenet var gift, for "damen havde 3 ringe og 2 armbånd på". Det ville jeg aldrig have set.

Det var også hende, der som helt lille altid checkede hendes tæer for rester fra strømperne og også på os voksne. Når hun så, vi havde bare tæer, satte hun sig ned og skilte hårdhændet tæerne fra hinanden og fjernede hvad der end måtte være, mens hun spurgte, om det ikke var rart. Det var svært at sige, at det både gjorde ondt og kildede på samme tid, så vi sagde troligt ja og bad hende vaske hænder :-)

Jeg har sart hud og bl.a. døjer jeg med tør hovedbund for tiden og tør derfor ikke farve mit hår. Det er dumt, da jeg sidst fik en hidsig rød farve, som ikke er skyllet helt ud og overgangen tydelig, men jeg tør simpelthen ikke gøre noget, før huden får det bedre. Datterens kommentar forleden, da hun legede frisør med mit hår var: "Whaooo! Du har masser og masser af grå hår". En dag skal jeg have snakket med hende endnu en gang om hvad man bør sige og ikke mindst ikke sige.