Distræt

Jeg er bare så glemsom. Det er ikke noget nyt og det bliver bestemt ikke bedre med alderen. I dag blev jeg mindet om det, da jeg gik ud til postkassen og næsten glemte at få posten med ind. For inden jeg nåede til postkassen, havde jeg set en gren på plænen, jeg lige ville smide væk.

Som barn glemte jeg flere gange hunden, når jeg havde gået til købmanden og kom hjem med varene. Så måtte jeg tilbage igen og ganske rigtig. Der stod hunden og kiggede fortrødent. 

En af de værre var den gang vi var nogle piger i en pool med vores børn. 3 kvinder og 6 børn. Det skulle lige være til at overkomme. Jeg var i den lave ende og den ene mor bad mig holde øje med hendes søn, der legede på trappen, for han ville ikke kunne bunde, hvis han gik længere ned. 30 sekunder senere lød det "undskyld mig Astrid, men jeg tror min søn er ved at drukne". Ganske rigtigt. Vi nåede at redde ham uden den store dramatik. Den dag i dag synes jeg, den anden mor er en af de sejeste mødre jeg har oplevet.

Der er en grund til at jeg altid siger, at på en god dag, så husker jeg at få begge børn med hjem!

Skilsmisse

Nej, jeg skal ikke skilles, men i vennekredsen er - endnu - et par blev skilt.

Jeg synes, det er så svært, når det er et fælles vennepar, hvor min mand er venner med manden og jeg er med konen. Det blev jeg mindet om aftenen, hvor de flyttede fra hinanden, og vi pigevenner troppede op med snacks og drikkevarer, så hun ikke skulle sidde alene. Så kom historierne, som jeg ikke anede noget om og pludselig så jeg manden i et andet lys, som jeg slet ikke havde lyst til.

Samtidig var min mand der jo for manden og han oplevede det samme med modsat fortegn. Så er det vi sidder herhjemme og ikke rigtig ved hvad ben vi skal stå på. Vi er ikke vant til at have hemmeligheder for hinanden, men lige i denne situation vil vi helst ikke vide hvad vi hver især har hørt og samtidig vil vi så gerne dele det.

Jeg har rigtig svært ved at takle det, fordi jeg har en stor loyalitetsfølelse overfor mine venner. Men jeg er jo stadig den heldige, for det er ikke min verden, der bliver rykket op og skal genfindes.

I øvrigt kom min yngste datter og fortalte mig for nogen tid siden, at hvis vi skulle skilles ville hun bo hos mig og ville bare have sin Ipad med sig! Et par timer senere kom hun og fortalte, at hun også skulle have opladeren med...... Så er det på plads :-)

Venner

Her på mit bord har jeg en lille pose fra Chanel stående. Inde i den er der duften Coco Mademoiselle, som jeg vist ikke har prøvet før. Den har jeg fået af min veninde, som var til et eksklusivt arrangementer, hvor det var goodiebagen. Det er også via hende jeg har et par designer tasker (dog ikke Chanel :-)).

Hendes økonomi er i en anden klasse end min. Det afskygger sig i hendes børns privatskole, hotellerne hun vælger, ferierne og bilmærket. Hun er fit og jeg er fed. Hendes tøj er luksus, og mit er praktisk. Set udefra kan vi ikke være mere forskellige.

Vi har mødt hinanden sent i livet, så forskellene har altid været der og alligevel er vi bedste veninder. Vi er der for hinanden og kan være os selv i hinandens nærvær. Vi har svært ved i dag at huske eller forstå, hvordan venskabet opstod, men ved begge at det er unikt. Vi ved også, at vi har mange af de samme værdier og at vi begge hviler meget i os selv, og vi tror, det er meget medvirkende.

Jeg føler mig meget rig over at have hende i mit liv.

Min søster har sommetider kommenteret at det er en broget flok venner jeg har. Det er skønt med venner med alle mulige uddannelser, erhverv, kærlighedsforhold og boligformer. Der er så meget at lære. Jeg synes, det er fantastisk fordi jeg får så mange forskellige input. Jeg er heldig.

Minecraft

Mine børn er fuldstændig hooked på Minecraft, som de spiller på pc så meget som muligt.

Jeg synes, det er svært, når ens børn bliver fan af noget, jeg intet forhold har til. Jeg har forsøgt at prøve spillet, men jeg kan slet ikke blive fanget. Vi har overvejet om, de slet ikke må spille spillet, især efter vi fandt ud af, at vores ældste havde fået telefonnummeret til en dreng.....Sproget børnene chatter med er heller ikke altid lige stuerent.

De spiller i vores stue, så vores valg har været at de får lov. Allerhelst ville jeg stadig at de spillede Ludo, men jeg tror på, at jeg nu kan lære dem noget om internettet og sikkerhed, ved at de er online i vi voksnes nærvær. Ligenu har de nemlig stadig en alder, hvor de deler det meste med os.

Det er svært at være forældre. SUK!

Lokal ferie

Vi har en uges ferie og efter noget snak, blev vi enige om, at vi ikke ville nogen steder. Så i stedet bliver det uge i lokalområdet. Dvs. vi har sat os for at lade som vi er på ferie og laver planer for hvad vi skal se.

Det er så nemt at glemme de gode ting, der er i nabolaget. Nu tager vi os så tid til at få spist på den restaurant, vi har snakket om, men aldrig taget os tid til. Der bliver museumsbesøg, tur i svømmehallen og en tur til en park og sikkert noget mere. Endelig har vi lavet en aftale om at dagene sluttes af med at se en Harry Potter film. Jeg tror, pigerne ser mere frem til denne ferie end nogen anden og vi voksne er også godt tilfreds.

Jeg glæder mig til ferien for det er let at glemme at se de steder, man altid kan se.

PAS PÅ

Det siger jeg alt for mange gange hver dag. Alt, alt for mange gange.

"Pas på tiden. Du kommer for sent i skolen"

"Pas på når du går ned af trappen for du har mange ting i hænderne"

"Pas på når du cykler så hurtigt"

"Pas på du ikke spilder"

"Pas på bogen. Den er fra biblioteket"

Jeg kan slet ikke forstå mine børn tør noget som helst, for hvordan skal de dog turde noget som helst, når jeg hele tiden ser fare i deres omgivelser. Heldigvis er de vist blevet gode til at lukke det ude, men jeg vil øve mig. Ikke i ikke at se fare overalt, men i at give udtryk for det.

Håndværker i huset

Vi har en dør, som har råd, så en af vores naboer er håndværker og gav en god pris for at ordne det. Dvs. skifte det rådne ud, som så viste sig at blive dyrere end en ny dør. Altså blev projekt råd lige pludselig en ny dør. Nu viser det sig så der er endnu flere problemer.

Jeg hader at have håndværkere i huset. Det lille job, der var til at overskue økonomisk ender altid med at koste en halv arm eller i hvert fald den luksusting, som jeg endelig troede vi havde råd til. Øv altså.

Det kan godt være det er rart med egen have og ingen overboer osv. men nogen gange drømmer jeg mig tilbage til min andelslejlighed på Vesterbro, hvor der aldrig var den slags grimme overraskelser, ingen græsplæne, der skulle klippes og hvor alt var lige uden for døren.

Når andre taler om sommerhuse, så drømmer jeg om at have en lille hybel inde midt i København. Det ville være min perfekte ferie at være lige hvor alting sker. Nå, jeg vil kigge efter flybilletter til Paris :-) God weekend.

Multitasking

Indrømmet. Jeg bruger alt for meget tid ved min pc. Virkelig. Det er her jeg skriver min blog, det er her jeg ser alt tv, det er her jeg læser nyheder, det er her jeg hører bøger, osv.

Derfor var det en katastrofe, da min skærm gik i stykker for leden aften. Det tog noget tid at acceptere og endnu længere tid før jeg blev reddet af en gamle skærm, jeg kunne bruge i stedet. Men den er halv størrelse. Lige pludselig kan jeg se, hvor meget jeg multitasker.

I det ene hjørne et eller andet audio, mest film, men måske også radio eller en lydbog. I et andet hjørne et spil af en eller anden art og endelig den anden halvdel til det jeg gør aktivt. Nu kan jeg kun en ting af gangen pga. skærmens størrelse og hold op hvor synes jeg alt går for langsomt. Lige nu skriver jeg med et madprogram i baggrunden. Heldigvis har min mand allerede købt en ny skærm, der er på vej med posten. Kryds fingre for den kommer snart.

Jeg har altid skulle have gang i mange ting på en gang. Inden børn og mand var det ikke ualmindeligt at jeg tilbragte en lørdag aften med radio i baggrunden, tv kørende men mutet mens jeg læste en bog. Min søster er fuldstændig modsat, og jeg tror, vi begge har været lige uforstående over den anden. Jeg fornemmer, vi begge er glade for, vi ikke er den anden :-)

Søndag er en god dag

For længe siden indførte vi, at søndag er den dag vi må synde. Især børnene...vi voksne kan nemlig godt finde på at snyde. Så aftalen er at søndag må pigerne vælge lige den ting de gerne vil have at snacke.

Den ene vælger konsekvent, at det skal være is eller kage og har sin egen is i fryseren, som hun så tager en skål af. Den anden vælger alt muligt. Det kan være tyggegummi, en pose chips eller en pose slik. Nogen gange har hun planlagt for en hel måned :-)

Hvis vi er ude og købe ind sammen, er det meget normalt, at pigerne vælger en ting og det kan fint ligge på køkkenbordet indtil søndag, før de rører det. Således oplever jeg heller aldrig tiggeri, når vi er ude, for de har lov, men må så vente med at spise det. Der er heller ikke pligt til at dele, men selvfølgelig må de gerne.

Det fungerer rigtig godt, og jeg håber, det bliver noget, de kan tage med sig, når de bliver ældre. Jeg voksede op med lørdagsslik, og min søster og jeg kunne ikke vågne tidligt nok om søndagen for at få fingrene i resterne, som pludselig her helt fint, selv om det var slikker ingen gad aftenen før. Men jeg fik aldrig indflydelse på, hvad vi skulle have, og jeg tror, det gør en forskel. Vi får se :-)

Farvel Shiseido

Jeg har brugt Shiseidos produkter i årevis. Deres dag- og nattecremer har fungeret perfekt for mig og gør det sådan set stadig. Indrømmet, jeg er ikke speciel trofast og god til rutinerne, men hver gang jeg gør det rigtigt, kan jeg se det virker. Bl.a. har jeg fundet ud af at øjencremen er perfekt til området mellem mine øjenbryn, der om vinteren bliver tør og skæller.

På badeværelset har vi et spejlskab, hvor jeg har mine hudplejeprodukter og makeup. Altså alt det jeg bruger i dagligdagen. Jeg har prøvet at have det andre steder, men så får jeg ikke brugt det, så det skal være i skabet. OG DET KAN SHISEIDO IKKE! For bøtten er limet fast på en fin guldkant, som gør jeg ikke kan lukke skabsdøren. Det vil jeg kunne lukke for ellers er spejlet skævt, og det er indbydende for gæster at kigge i skabet.









Jeg har prøvet, at havde det i soveværelset, men så får jeg det ikke brugt, og jeg nægter at finde en anden bøtte til det. Jeg har derfor indset, at jeg må finde mig en ny serie. Altså bortset fra øjencremen :-) Derfor farvel Shiseido Bio-Performance.

Når jeg bliver gammel...

For længe siden havde jeg erhvervspraktik i skolen og valgte, at jeg skulle være ergoterapeut. Altså kom jeg i praktik på et aktivitetscenter for pensionister. Der mødte jeg Janne, en 80 årig dame, der var svagt seende, og hun fortalte, hun godt kunne bruge en som mig til at komme på besøg.

Jeg var frisk, så et par uger efter troppede jeg op hos hende, og det blev jeg ved med ugentligt, indtil jeg flyttede væk. Den sidste gang jeg besøgte hende, var hun 92 år, havde lavet hønskekødssuppe fra bunden til mig og fortalte, at det nok var sidste gang, da det krævede for mange kræfter. Vi fik også præsten til at komme på besøg og den dag i dag ærgrer det mig, at jeg ikke spurgte hende hvorfor. For vi havde ikke tidligere haft præsten på besøg og hun døde to måneder senere. Hvad var det hun kunne mærke?

Jeg lærte meget fra hende. Bl.a. at hendes liv som svagtseende foregik via tv og avisen, så alting uden for hendes dør var farligt og voldeligt. Det kunne jeg ikke genkende fra den verden, jeg bevægede mig I. Det tænker jeg ofte på, når jeg læser nyheder. At der ikke er særlig meget historie i de gode nyheder og derfor får de dårlige lov til at fylde alt for meget. Virkeligheden er ikke nyhedernes, men den jeg lever i.

Mest af alt tog jeg en af mine vigtigste livslektioner fra hende. Hun fortalte, at hun altid havde glædet sig til at blive gammel, så hun ville få tid til at nyde en cerut, drikke portvin og læse ugeblade. Nu var hun gammel og kunne ikke tåle cerutten, portvinen smagte hende ikke længere og synet var for svagt til at læse ugeblade. Så jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil udsætte noget, som er vigtigt for mig. Tak Janne!

PS Ergoterapeut var slet ikke mig :-)