Tuesday, September 30, 2014

Forelskelse og sommerfugle i maven

I sidste uge havde vi besøg af vores fraskilte ven i et døgn. Jeg har tidligere omtalt ham og ekskonen, som vi var på ferie ved denne sommer. Mig og pigerne hos hende og min mand hos ham. Det var rigtig godt at se ham. Jeg trængte sådan til at høre hans version af skilsmissen for at få lidt ligevægt. Det er svært, når man holder af begge.

Han har fået ny kæreste og er blevet papfar og var selvfølgelig rigtig glad. Jeg synes, det er fantastisk for ham, samtidig med det er lidt svært at følge med. Jeg er glad for, at jeg nok ikke kommer til at møde den nye foreløbig. Det er jeg vist ikke klar til.

Han fortalte om at være forelsket og have sommerfugle i maven og jeg kommenterede, at det jo også var mange år siden, han havde prøvet det. Han var uenig. Selv i slutningen af ægteskabet havde han haft øjeblikke af det med konen.

I dag spurgte jeg så min mand, om han heller ikke oplevedet det længere. For jeg kan ikke selv huske, hvornår jeg havde det sidst. Hans svar var, at det havde han, når han vidste han kom hjem til en skideballe!.

Jeg ved, jeg ikke er særlig romantisk, i modsætning til min mand, så det var godt at vide, at vi er samme sted. Det kan godt være at sommerfuglene er flagret videre, men det gør ikke noget. Vi har noget andet i stedet for.


Monday, September 29, 2014

Hunger games trilogien

Her i weekenden var jeg til bagagerumsmarked med min store datter. Jeg prøvede at begrænse mig, men helt godt gik det ikke. Min datter fandt bøger, og da hun er hurtiglæser, har jeg nærmest ikke set hende siden.

Hun har kastet sig over "Hunger Games" trilogien. Den type fantasibøger siger mig intet og jeg har det altså lidt svært med, at hun læser dem. Hun er allerede nået til 3. bog. Til gengæld fik vi en god snak i dag, for hun blev rigtig ked af nogle af de ting, hun læste.

Hun mente, at hvis en bog, fik hende til at græde, måtte det være en god bog. Jeg måtte så fortælle, at jeg er uenig. Det er altså ikke nødvendigvis klassikere, når jeg læser noveller i ugebladene, men de kan sagtens få tårerne til at flyde til stor irritation for mig. Det bliver værre og værre som jeg bliver ældrer og jeg er så træt af det.

Nå, men nok er Hunger Games ikke noget for mig, men jeg har fået nogle af de bedste samtaler om bøger med min datter, og det er så godt. Det er en god måde for os at lære af hinanden og jeg får en bedre fornemmelse af, hvor hun er.


Wednesday, September 24, 2014

Nødløgn

Da jeg var yngrer havde jeg kærester. Den ene afløste som regel den anden. Lige indtil den dag, hvor jeg fik nok. Da var endnu en forhold afsluttet i gensidig forståelse og jeg sad tilbage med følelsen, at det på intet tidspunkt havde været godt nok for nogen af os. Det blev starten på år uden kærester og jeg levede lykkeligt uden. Hellere ingen kæreste end et forhold som det sidste.

Det var så også tiden, hvor der altid var fester. Jeg kom som glad singel og heldigvis var der ikke mange af de "etablerede" kvinder, som så mig som en trussel. Eller også opdagede jeg det bare ikke.

Men ligesom man som nygift konstant bliver spurgt, hvornår man skal have børn, så var spørgsmålet til mig "skal du ikke snart have en kæreste". Jeg blev så træt af det. Skulle jeg sige, at jeg syntes det var bedre at være single, når jeg ikke syntes det nødvendigvis var rigtigt. Skulle jeg sige, at jeg hellere ville være singel end leve i et forhold som deres. Nok ikke. I sted fandt jeg den perfekte løsning.

Mit svar blev: "Jeg har en kæreste, men han er gift, så vi kan ikke vise os offentlig". Så blev der helt stille og jeg fik aldrig spørgsmålet igen, og jeg slap også for at blive "parret" med vennernes singleven. Det var fantastisk selv om det måske ikke gav plus point. Så pyt være med at det ikke var rigtigt og jeg aldrig har været sammen med andre gifte mænd end min egen :-)


Friday, September 19, 2014

Gamle øjne og læsefejl

Mens børnene var små blev det ikke til det store med makeup. Da jeg endelig forsøgte igen, fandt jeg ud af, at jeg allergisk til alt og i stedet for flotte markerede øjne fik jeg røde hævede øjne. Nu har jeg så efter lang tids søgen fundet nogle produkter, der ser ud til at virke. Så skal jeg bare tilbage til vanen, men tror på det sker.

Ligeledes er mine øjne blevet gamle. Dvs. at jeg nu kan vælge at have briller på og jeg kan se langt eller tage dem af og så være i stand til at læse. De der dobbeltglas er jeg slet ikke klar til, men finder at mine briller oftest findes i håret....

Nå, men en fordel ved at få gamle øjne er så også at jeg ofte læser forkert. Det bilder jeg mig selv ind er grunden. Der er et par slemme:

Admiral Helene fulgte jeg i flere måneder på Instagram indtil jeg fandt ud af, at hun slet ikke var admiral. "Kun" Amirahelene.

Bloggen Ibbyheart oversatte jeg hurtigt til at være Ib by heart og så var manden jo dømt til at hedde Ib. Det tog meget lang tid at finde ud af at hvorfor hun omtalte Jan mere end usynlige Ib. Inden da havde jeg lavet gode historier i mit hoved :-)

I dag var det så Christina Melchiors facebookside, der gav en griner. For hun skrev om ko-dage i Magasin og omgående tænkte jeg på Karoline, ymer, mælk og køkkentern indtil jeg læste en gang til og fandt ud af det var codage.

Mine gamle øjne gør mit liv lidt sjovere. I hvert fald når jeg læser.......

#amirahelene 

#ibbyheart

#christinamelchior

Wednesday, September 17, 2014

Fotobog på 158 sider

En uge senere og bogen er bestilt. Det trak tænder, men jeg klarede det. Jeg endte på ca. 600 fotos og ja, nok alt for mange, men pyt. Jeg tillod mig bare at bruge løs af siderne. Det gjorde det meget nemmere.

Jeg tror, jeg vil til at kigge mine billedfoldere igennem løbende og sortere billeder fra til fotobøger. Det vil gøre det så meget nemmere, når det så skal være. Det er også sådan et arbejde, der er forholdsvis let at lave, når jeg i forvejen sidder ved min pc og ser tv eller lytter til en bog.

Den store ambition er at gå tilbage i tiden og begynde at lave en bog for hvert år. 2013 vil være den første og den bliver nem. Det viste sig nemlig, da jeg skulle til at lave en fotokalender til bedsterne, at jeg nærmest ikke havde taget fotos i 2013. Det var året, hvor vi ikke rigtig kom hjemmefra og hvis vi gjorde, så var det da vist uden kamera ;-). Så den bog burde ikke blive mere end et par sider.....


Friday, September 12, 2014

Fotobog af 3000 fotos.....

Jeg kan lide at fotografere og har holdningen, at hvis jeg tager billeder nok, må der være et godt imellem. Det holder nogenlunde stik og jeg knipser løs. Få børn er så vant til at posere som mine, selv om jeg ellers hader opstillede billeder. Nå, men vores 7 ugers sommerferie blev lige til 3000 billeder.

Dem skal jeg have lavet en fotobog ud af, så i denne uge har jeg sorteret på livet løs og nået helt ned på 600 billeder. Dem er jeg så i gang med at lave om til en bog.

Det er godt nok en lang proces. Jeg er nået 3 uger ind og er på side 50..... Der er stadig mange, mange billeder igen. Måske skulle jeg være lidt mere grov i sorteringen, men mine børn er meget visuelle og elsker at kigge i fotobøgerne. Så jeg vil jo helst have alt med. De synes det er fantastisk, at der er mange billeder af de hunde, vi har hilst på og min mands familie ser vi sjældent, så de skal også helst være der, da det er børnenes måde, at huske dem på. Måske jeg kunne undlade svogerens blomster i haven, men de var altså flotte! Hmnnnn.


Friday, September 5, 2014

Mor / datter

Min datter bliver stor og i år er hun startet i en klasse, hvor der er tradition for at eleverne om fredagen går til byen sammen og hygger. Det er især yoghurtis stedet og kaffestedet, som de går til.

Men lige pludselig slog det mig, at hun aldrig havde været på vores kaffested på egen hånd. Det er stedet, jeg mødes med veninden, men ikke hvor jeg har haft hende med. Jo, men så bare hvor jeg bestilte. I går gik vi sammen og så decifrerede vi valgmulighederne sammen. Der var mange.

Det kan godt være andre ikke synes, det er noget særligt. Men når man har en genert datter med et talehandicap, så er det meget stort, at se hende gå alene til skranken og bestille en drik selv. Bagefter sad vi i stedets gode lænestole og nød vores drikke, mens vi læste i hver vores bog.

I dag var så dagen og som hønemoren jeg er,  fik jeg det arrangeret, så jeg sad i samme stol på kaffestedet, da hun fik fri. Hun kom glad forbi med en is, så jeg måtte løbe efter hende. Hun klarer det bare så meget bedre end mig!

Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville være så beskyttende, men kan slet ikke lade være. Det er bare værst for hende!!!