Men næste år sker det :-)

2014 var et OK år. Ikke fantastisk godt, men heller ikke dårligt. 2014 bliver året der står tilbage med nogle magiske øjeblikke, som gjorde året fantastisk, men også året, hvor jeg mistede en kær ven.

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil have noget nytårsfortsæt, da det bare ender med dårlig samvittighed. Men hvis jeg kigger på, hvad jeg ikke gjorde i år, så er der ting, jeg vil forsøge at gøre bedre.

• Få flere ting ud af huset. Det kan ikke være rigtig vi stadig har babydyner og Stokkestole, når ingen af delene har været brugt længe

• Komme i bedre form. Sidste år havde jeg ikke noget brud på foden for første gang i tre år. Så nu er der klar til at jeg kan træne igen, og det ser jeg frem til. 

• Være sødere ved min mand. Det fortjener han og jeg trænger til at være mindre praktisk. 

• Være fjollet. Denne jul har mine børn dagligt kommet og spurgt, om vi ikke kunne have puttetid. Så kravler vi alle under den samme dyne og fniser og snakker sammen. Det vil jeg gøre meget mere næste år for tænk hvis de en dag ikke gider mere. 

 Rigtig godt nytår

Jeg higer allerede efter næste jul

Jeg har en tradition, jeg holder meget af. Hvert år i december inviterer jeg mine to ældste venner til mini julefrokost. De er noget i retning af 80 år, så der er stor aldersforskel mellem os, men det er så hyggeligt at høre om deres liv. Ligeledes kan man mærke, at de altid har været nære, nære venner og har et rigtigt indforstået forhold. Sådan et som jeg har med min søster. Der hvor man siger et ord og så behøver der ikke siges mere for at den anden er med.

Vi kom til at tale om ord. Bl.a. fortalte jeg at mit hjemmebagte brød var mere klægt end jeg ønskede. Jeg voksede op med et meget tæt forhold til mine bedstemødre, så jeg kender mange ord og udtryk, som er ved at udgå af sproget.

Det minder denne julefrokost mig om, for det er to damer, som er meget bevidste om sprog og i det hele taget imponerer de mig altid med, hvor meget vi får talt om, når de er her.

Til gengæld skal jeg til at lære, at jeg ikke skal tale så meget om vores tradition og at jeg glæder mig til næste år. Det kan jeg nemlig mærke, de ikke synes er en selvfølgelighed. Når man er 80 ved man, at der ikke er noget der er sikkert.

Bare jeg stadig var 19 og udødelig.......

Air France på Facebook

Det her skulle egentlig have været et langt indlæg om jul (altså mere end mine sædvanlige 5 linier), men så var det altså lige jeg faldt over Air France på Facebook. De har et online spil, som man kan spille indtil udgangen af året, så hvis I også skal have chancen, så må juleindlægget udgå. Det var nogenlunde ok med redaktøren.

Dette er ikke et sponsoret indlæg.

Air France Spillet - er ikke sikker på linket virker, men spillet er på Air Frances facebook.

Spillet består i, man flyver til forskellige byer rundt i verdenen. Sådan ca. 30 på de fem kontinenter. I hver by er der 3-4 små opgaver man kan løse. Ikke særlig svær, men jeg fik faktisk lært en hel del undervejs. Jeg endte med at bruge en hel aften og sagde gang på gang, at nu sluttede jeg, men så skulle jeg lige lave en opgave mere. Jeg tror, der var 174 små opgaver.

Jeg hyggede mig simpelthen så godt.

I sin tid da jeg lærte min mand at kende, fandt han et spil til pc'en, som kunne spilles af to. Geo et eller andet, men der skulle man netop også rejse rundt. Det her mindede mig om det.

Endelig er der så også en gulerod. Der bliver nemlig udtrukket en vinder, som får to billetter til samtlige fire andre kontinenter.

Nå, lidt jul skal I have

Vi juler

Pga. guldbrylluppet så er jeg kommet halsende ind i december. Heldigvis var jeg forudseende og fik skrevet de fleste julekort i november. Vi sender ca. 50 hvert år, så det tager sin tid, men er vigtig for os, da vi finder, at de er med til holde kontakt til venner og familie, som ellers kun er perifere.

Pebernøddedejen er lavet og noget af den er rullet til kugler. De bliver sikkert bagt i weekenden. Julegaverne er næsten klaret og pakket ind. Min mand tog en fridag og pakkede næsten alt ind. Hvis der er noget jeg ikke kan, så er at pakke pænt ind. Det gen findes bare ikke i mig.

I morgen er der skole tamtam, hvor jeg er frivillig, og om aftenen skal jeg mødes med nogle veninder til drinks. I weekenden skal der shoppes det sidste og laves indkøbsseddel for madindkøb til julen.

Stille og roligt bliver det også jul her. Håber, I også nærmer jer julen på en god måde.

Suppe - Steg - Is

Mine forældres guldbryllup blev lige, som de havde håbet. Min mor sagde, at det var en af de bedste dage i hendes liv. Så skønt at høre.

Morgensangen var droppet, for at vi allernærmeste kunne nyde en lækker morgenmad i fred og ro. Til gengæld myldrede det ind til frokost. Mine forældre er begge en ud af ni søskende, så det bliver hurtigt mange, selv om det kun er søskende og ægtefæller.

Om aftenen var der stor fest med en blanding af venner, naboer og familie. 60 mennesker. Musikeren fik et hjørne og så startede festen. Velkomstdrink, forret, sang, hovedret, mere sang og mere tale og endelig dessert og derefter kaffe og dans.

For mine forældre er det den ultimative fest. For mig er det noget jeg helst vil flygte skrigende fra. Det må jeg gerne skrive, når de ikke læser med. Jeg elsker at have mennesker omkring mig, men ikke som midtpunkt. For mig er der længe til sølvbryllup, men jeg har ingen anelse om, hvordan vi finder ud af at fejre det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er nogen forældelsesdato på suppe - steg - is festerne. Om det mon hører en ældre generation til.

Nå pyt, som sagt, der er længe til det bliver aktuelt. Lige nu var det forældrene, og de er så glade. Alt var som de havde håbet og det er jo ultimativt, hvad det drejer sig om. At man får lige den oplevelse, man drømmer om.

Godt at være tilbage.