Sukkerfri - ikke så meget mere

Øv altså. Er det ikke typisk. Man går på en eller anden kur og så indhenter hverdagen en?

Det gik fint i starten, med at undgå sukkeret. Næsten to uger uden og ikke specielt svært. Men så er der lige, dagligdagen indhentede mig.

Den lokale isbutik havde et godt tilbud, og vi trængte til som familie at gøre noget, vi aldrig gør. Jeg var mest til at blive hjemme, men synes ikke det var rigtigt. Jeg overvejede også, om jeg bare kunne lade være med at spise noget. Der var det så, at jeg gjorde op med mig selv, at det virkelig var at gå for langt med at undgå sukker. Det er netop i sådan en situation, der skal være plads til at være "uartig".

For længe siden blev en ernæringsekspert spurgt om, hvordan man bedst klarede julens spiserier. Hans svar "Problemet er ikke, hvad man spiser mellem jul og nytår, men hvad man spiser mellem nytår og jul". Det svar tog jeg til mig.

Så jeg vil forsøge at holde mig fra sukkeret i min dagligdag, men give plads til det, når der er særlige anledninger. 

Sukkerfri

Jeg har længe kredset om, at jeg godt ville skære ned på mit sukkerforbrug, men så var der altid lige et eller andet, der kom i vejen. For jeg ved, at det virker bedst for mig med en kold tyrker i starten.

Sidste mandag blev dagen, hvor jeg besluttede mig for, at det var nu. De første par dage var slemme. Jeg følte, jeg kravlede op og ned af væggene, men stod i mod. Til gengæld var det så slet ikke svært i slutningen af ugen.

Helt undgik gjorde jeg ikke, men det var mere et valg. F.eks. vil jeg have lov til at drikke en flaske vin i weekenden, så jeg tror nok, at jeg indtil videre vil give mig selv lov til at skulke en gang i ugen. Men det er fantastisk at slippe for sukkertrangen.

Sangen: Annie Lennox har lavet en sang "Sugar", men den kunne jeg ikke finde på youtube. Så I stedet bliver det denne, hvor hun sparker r..

Ørerne ved nabobordet

Her i weekenden fandt jeg mig selv på en cafe, hvor jeg skulle få en time til at gå. Ren luksus, når man både har bog og smartphone med og fri opfyldning af kaffen.

Ved nabobordet sad to kvinder og egentlig er jeg ikke typen, som lytter med, men den enes strøm af ord og stemmen gjorde, at jeg ikke kunne lade være. Der blev talt og talt af kvinden og den anden sagde et enkelt pip hist og pist. Det var helt tydeligt, at de var i deres egen verden og talte om ting, som ikke var for andre. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om jeg mon gør det samme, når jeg er ude med venner eller familie. Taler fortroligt, hvor der er "usynlige" tilhørere.

Jeg tror det ikke. For jeg lærte min lektie for længe siden.

Jeg var lige flyttet hjemmefra til en by langt væk, boede på kollegieværelse og havde job. Der mødte jeg en sød fyr og tiltrækningen var gensidig. Vi så hinanden en del og endte med at tilbringe en nat hos mig, hvor vi bare snakkede natten væk. Om morgenen ringede vores fælles chef, som havde anet noget var under opsejling. Hun ville høre, om han var hos mig, for hans familie ledte efter ham. Først der fandt jeg ud af, at han havde en kæreste, som han egentlig var gået fra, men da der ikke havde været andre, så var det ikke blevet afsluttet ordentligt. Det blev det så, og han og jeg dannede par i to år.

Nå, men det var så der, jeg lærte at passe på. For en sen aften var jeg med toget hjem og 3 jævnaldrende kvinder kom og satte sig på sæderne modsat mig. Det viste sig, at være ekskærestens veninder, så jeg hørte om hende, men også om min kæreste og mig selv. Jeg forholdt mig passiv, men lovede mig selv at jeg aldrig nogen sinde, ville putte mig selv i samme situation. Dvs. jeg er stadig meget opmærksom på, hvem der kan høre mig i mine omgivelser.

Det råd bruger jeg også i udlandet. Hvem har ikke mødt andre danskere de mest besynderlige steder :-)

Morgengave

Smykker er slet ikke mig. Jeg kan ikke finde ud af at skifte, så i stedet har jeg nogle ganske få, som jeg så bruger konstant.

Da min mand og jeg blev forlovet, var vi ude og kigge på ring sammen, og mit valg blev uden sten. Aftalen var så, at i stedet for en vielsesring, skulle jeg få en sten i ringen. Da vi 2 1/2 år senere stod overfor det, fandt jeg, at en sten ville være forkert i ringen. I stedet for valgte jeg at få en diamant i en halskæde.

Det valg har jeg altid været glad for, men da vi fik to døtre, som begge altid har beundret min lille sten meget, så har jeg altid haft det lidt dårligt med, at det ville være eneste smykke, jeg har at give dem i fremtiden. Derfor har jeg længe overvejet at få en "tvillinge" sten i min kæde. Men det er ikke blevet til noget.

Min bedste veninde købte en kæde med en diamant, som det første, da hun endelig blev uddannet og begyndte at tjene penge. Den kom hun forleden og gav mig, da hun ikke har brugt den længe og siden har fået langt flottere smykker. Den er næsten magen til min, så når jeg har fået skiftet fatningen til samme som min, kommer den i kæden til den anden. Tænk at jeg så både bærer en lille del af min kæreste veninde samtidig med at de to sten symboliserer mine børn.

Guldmageren må gerne snart ringe!

Dødssyg eller bare forkølet!?!?!

Forleden postede en af mine venner denne på Facebook. En mand ligger i sengen, og konen står ved siden af og siger "Du er ikke dødssyg - det er bare en forkølelse".

Den passer bare så godt på min mand og ældste datter. Den yngste er total rå, når hun er syg, mens jeg selv vist er et sted i midten.

Nå, men den ældste har lige været syg og hjemme fra skolen i tre dage. Nøj, hvor er det længe. Meget længe. Og så har hun egentlig været rigtig dygtig og ikke halvt så pyldret, som jeg havde forventet. Men jeg glæder mig til en hel nats søvn, hvor jeg ikke bliver vækket af et grædende barn, der ikke kan sove. Når det sker, er jeg tilbage til tiden med små børn.

Heldigvis er vi alle på benene igen og skal nyde en stille og rolig påske.

Rigtig god påske.