Friday, October 31, 2014

Mine børns efterår

Da jeg voksede op, syntes jeg efteråret var rædsom. Dagslyset, der blev mindre og mindre af og temperaturer, der bare faldt, var slet ikke mig. Til med var eneste afbræk efteråsferien, da alle heligdage lå de første seks måneder af året.

Mine børn elsker efteråret.

  • Vi tager ud og plukker æbler og laver æbletærte. Noget vi alle kan være med til.
  • Vi går til Halloween fest og klæder os ud. Især det at få lov til at lægge makeup er stort for pigerne
  • Vi skærer græskar ...... normalt. Men nok ikke i år og det er helt fint.
  • Vi river blade i haven og hopper i bladbunker
  • Vi ser film og læster bøger sammen








Jeg synes det viser, at ens oplevelse af en tid bestemmes utrolig meget af, hvilken tilgang man har til det. Jeg prøver ihærdigt at minde mig selv og familien om, at det meste vi foretager os ikke handler om målet, men rejsen derhen :-)

Rigtig god weekend.





Saturday, October 25, 2014

Mammogram

Det kan jeg ikke lide! Første gang jeg fik foretaget en, var da min læge fandt en knude i mit bryst til en årlig undersøgelse. Den var heldigvis godartet.

Jeg har ingen smertetæskel, så det er ren tortur at få foretaget undersøgelsen. Jeg bemærkede til sygeplejersken, at det må være en mand, der har opfundet maskinen, men hun sagde, det var en kvinde. Det har jeg nu ikke kunnet finde bevis på. Jeg er stadig overbevist om det er en mand.

Min datter er spejder og gruppens næste projekt er at forbedre en ting. Jeg foreslog lederen, at de skulle gøre mammogrammaskinen bedre! Lederen, en sygeplejerske, slog en høj latter op. Hmnnnn.

Men det er da utroligt, at den ikke kan laves bedre. Jeg forstår ikke, der ikke er oprør over udformningen og at der ikke kan laves flere rundinger. En ting er sygeplejersken, der løfter, skubber og hiver i brystet, men der er altid en eller anden delle, der også kommer i klemme. Nej, jeg er ikke tilhænger.

Så indtil videre klarer jeg mig med at tage til undersøgelsen doped af 600 mg ibuprofen!


Tuesday, October 21, 2014

Der står 2 græskar.....

på vores trappe. De er store og flotte og for en gangs skyld er der også stilk på. Den plejer ellers at mangle, da de nemt falder af, og jeg ikke har held med at finde dem med. Men i år lykkedes det.

Vi har skåret græskar ud de sidste mange år. Vi har haft uhyggelige, sjove og vi har lysdioder i. Vi har malet græskar, ja vi har prøvet lidt af hvert.

MEN I ÅR GIDER JEG IKKE!

Tanken om at bruge en halv time på at gøre klar og finde redskaberne, sikre mig børnene har kortærmede bluser på og så nogenlunde det samme bagefter, kan jeg slet ikke se det sjove i i år. Vi har håndværkere i huset, besøg i en uge godt og vel og får igen håndværkere i huset i slutningen af ugen, og jeg kan mærke, det trækker tænder ud. 

Så hvis børnene ikke insisterer, så gør jeg heller ikke. Og ellers er der altid far ;-)

PS Et godt råd. Smør kanterne i udskæringerne med glycerin eller vaseline og de holder meget længere.






Saturday, October 18, 2014

Julegaver

Yep. Jeg er startet!

Vi har besøg og gæsten ville gerne shoppe. Så jeg var chauffør og endte med at starte med julegaverne. Jeg plejer at være i god tid, men kan godt mærke, at jeg ikke er så organiseret længere, som for få år siden. Sidste år var der stadig gaver at købe i ugen op til jul.

Det bliver der sikkert også i år, men da der er et guldbryllup i december, ved jeg, at december bliver travlt. Jo mere jeg kan klare inden desto bedre.

Jeg fik købt kjole og leggins til datteren og madspecialiteter til manden. Ham er der også en julekalender til. Den første jeg kan mindes, jeg har givet ham. Pigerne får den sædvanlige Kinderæg. Den er et stort hit og så vil jeg godt bruge pengene.

Godt de ikke ved jeg har en blog :-)




Sunday, October 12, 2014

Musik og anbefaling

Man skal vist ikke have læst meget i min blog, før man finder ud af, at jeg holder meget af musik. Der er næsten altid en sang inde i mit hoved og det er sjældent, jeg kører bil med pigerne, uden de beder mig om at lade være med at synge. Men jeg er ikke særlig musikalsk.

I min barndom var Giro 413 musikkEN. Jeg kan ikke mindes en pladespiller eller at radioen blev brugt til andet end at sove middagslur til om søndagen. Jeg var total musisk analfabetisk, da jeg startede i gymnasiet, hvis det da ikke lige var Giro 413 eller Melodi Grand Prix.

Det er sikkert også en af grundene til, at det er vigtigt for mig at pigerne lærer at spille klaver. De spørger ofte, hvorfor de skal, og egentlig synes jeg ikke, det er godt nok at sige, at det er fordi jeg ville gerne have haft musikundervisning. For de er dem og ikke mig. Men jeg synes altså, det er vigtigt, de får en musikforståelse.

Det er længe siden, jeg har lyttet til en CD, som jeg bare har lyst til at høre igen og igen. Men sådan har jeg haft det siden, jeg fik Sam Smiths "In the lonely Hour". Den er ikke påtrængende, han har en fantastisk stemme. (Den minder mig lidt om Aaron Neville.) Derfor kan jeg holde ud at lytte til den igen og igen. Jeg kan på det varmeste anbefale den.







Thursday, October 9, 2014

Nu ved jeg, hvorfor jeg ikke er bedre til at kommentere

Jeg er ikke særlig god til at kommentere og har ofte lidt dårlig samvittighed. Men jeg har for længe siden gjort op med mig selv, at jeg elsker at surfe og læse på nettet, men orker ikke at komme ud i en diskussion. Så primært har jeg begrænset mig til et pip hist og her.

Nå, men så var jeg altså lige på Instagram og så en instagrammer, der var desperat for at få barnet til at sove og eftersøgte ideer. Så pippede jeg, hvad der havde virket for os. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Inden jeg havde set mig om var der kommentar til min måde at opdrage og min manglende viden til hvad der var skrevet om i tidligere indlæg på Instagram (så meget for det er billedernes univers). SUK. Jeg ved godt, hun havde søvnunderskud, men alligevel!

Det påvirker mig, og det er en af grundene til at jeg ikke kommenterer. Jeg har masser af meninger, men er ikke nødvendigvis god til at formulere det fantastisk. Og jeg gider slet ikke blive verbalt overfaldet for at fortælle om hvad der virkede for os.

Pas godt på hinanden derude i netverdenen - der er ikke nogen grund til at lave være!


Monday, October 6, 2014

Mænd er bedre.....

Dårlig samvittighed! Det er det jeg først og fremmest tænker på, når nogen spørger mig til den største forskel på før og efter børn.

Jeg prøver virkelig på at være en god mor, men synes, der er så meget jeg kan gøre bedre. Bruge lidt mindre tid på nettet og mere tid at lege. Være den der gynger med mine børn på legepladsen i stedet for at sidde med min telefon. Der er så også masser af ting, jeg synes, jeg gør godt, men der er altid følelsen af af, at jeg kunne gør det bedre.

Vores fraskilte ven var her og på en biltur var det så han udbrød: Jeg kan ikke være en bedre far. Jeg er en fantastisk far.

Den lader vi lige stå.

Den udtalelse har jeg har jeg aldrig hørt nogen mødre sige. Jeg har brugt den sidste uge på at overveje det, og nej: jeg kan ikke mindes en eneste mor fortælle mig, at hun var en fantastisk far. Jeg har hørt forældre beskrive hinanden som fantastiske forældre, men ingen mor har sagt det om sig selv.

Det førte mig tilbage til artiklen, der var med til at skaffe mig et rigtig godt job. I den stod der, at hvis et job havde 10 krav, så søgte kvinderne hvis de kunne de 10 og mere og mænd, hvis de nogenlunde kunne de 3.  Det tog jeg til efterretning og pludselig kom jeg til mange jobsamtaler og fik
drømmejobbet.

Hvorfor er det at mænd, bare synes de kan. Og hvorfor er det kvinder synes, de kunne have gjort det bedre?

Jeg tror, jeg vil til at øve mig i at være mand!