Maj blev sygdom og maling

Vi har simpelthen alle været syge i maj. Både mand og barn har været på penicilin, og det har været nogle seje uger, hvor ingen har haft energi. Værst har det været at vores ellers så gode piger ikke har kunne udholde synet af hinanden. I vores familie bliver alt og alle dumme, når man er syg, så tonen har ikke været god. Ingen priser for at være gode forældre i maj måned!

For godt ti år siden var jeg gravid med den yngste og lå en del i sengen. Jeg lå tit og tænkte på, at loftet trængte til at blive malet. Det er sket i maj. I 2015!!! Til gengæld er væggene også malede. Den røde væg i soveværelset, jeg altid drømte om og som så egentlig ikke var særlig fed, den er væk! Jubiiii. Nu er det kedelig hvidt loft og lige så kedelig cremet hvidt på væggene. Men nøj hvor er det godt at få klaret. Hellere kedelig vægge end snuskede farvede vægge.

Juni bliver måneden med gæster og skoleafslutning med tilhørende aktiviteter. En hel anden måned, som jeg ser meget frem til.

Virus på balancenerven

Jeg er lidt stille for tiden. Egentlig tænkte jeg, at det nok er fordi det er forår. Min yndlingsårstid, fordi naturen bliver i farver og fordi der er længst til vinteren og kulden.

Men i slutningen af april fik jeg en virus på balancenerven. Dvs. at når jeg sad stille, så sejlede alt. Når jeg stod op, var det som en boble, som var uvirkelig, og hvor jeg ikke kunne finde ud af op eller ned. Jo, jeg fik kørt, når det var nødvendigt og uden at føle, det var en trussel for mine medtrafikanter, men det krævede koncentration.

I en uge lå jeg primært i sengen og lyttede til lydbøger. Det var alt, hvad jeg kunne finde ud af.

Det værste var, at jeg ikke længere var "skarp". Jeg plejer at være organiseret, og pludselig var jeg i en situation, hvor jeg ikke kunne holde på en tanke. Når jeg skulle ud af døren, tog jeg sutsko på. Prøvede jeg på at udføre noget, så endte jeg ofte med at have glemt, hvad jeg skulle, inden jeg fik startet.

Det er blevet meget bedre. Nu tænker jeg ikke så meget over det, selv om jeg godt kan mærke, at der stadig er plads til forbedring. F.eks. lige nu har jeg mest lyst til at klamre mig til mit keyboard, så jeg ikke falder ned fra stolen, for jeg føler, jeg sejler. Ligeledes taber jeg stadig tråden, når jeg taler (mere end normalt). Det kommer til at tage tid, og det er ok. Bare det fortsat går den rigtige vej.

Hovsa - det er maj!

Det havde jeg ikke rigtig fået med. Min vinter var bare for lang og for kold, og selv om jeg har sukket efter forår, så var det ikke feset ind, at kalenderen har bevæget sig langt ind i maj.

Der er også en fødselsdag i slutningen af april, jeg total overså. Vi bor langt væk, så vi plejer at sende kort og email, men i år var det fuldstændig væk.

Min mand har spurgt mig, hvordan jeg ønsker at fejre mors dag. Det har jeg egentlig ikke haft nogle planer om, for vi plejer at gøre det meget low key. Men nu slår det mig, at jeg allerhelst vil have en dag, hvor tiden ikke eksisterer. Dvs. at vi spiser, når vi har lyst og bare lader dagen flyde. Det synes jeg altid, jeg kan mærke på kroppen, når vi har gjort. Det er bedre for mig end et besøg i fitness centeret.

Men når tiden på samme måde forsvinder i hverdagen, så bliver jeg forpustet. For så har jeg følelsen af, at om lidt vælter læsset af et eller andet jeg skulle have gjort, som jeg ikke opdagede.

Juni! Jeg er klar. Vi ses om 22 dage!!!