Feriegæster

Vi har lige haft huset fyldt af feriegæster. Dvs. det ene par er rejst, men her er stadig et par tilbage. Jeg elsker det. Især denne slags, hvor jeg ikke laver mad og det føles, som om vi altid lever af rester, og ellers er det gæsterne, som kokkererer. Morgenmaden har vi hver især valgt, så nogen får havregryn med musli, andre yoghurt og endelig er der dem, der endnu ikke er carb forskrækkede og spiser brød.

Vi oplever ikke alverden, for vi nyder bare at trisse rundt herhjemme. Nogen læser, nogen spiller og andre tager middagslur. Der bliver gået ture, kørt på småture og lagt puslespil.

Selv om vi har gæster, så føles det også som ferie for os. Det er skønt at sætte tiden i stå og bare være sammen.

Vi er heldige, for vi har god plads, og derfor kan man altid finde et sted at være alene.

Den største overraskelse har været, at alle er i seng kl. 22. Det er jeg ellers aldrig. Men jeg tror, vi har drukket vin og oplevet nok, og så trækker sengen og en bog. Det passer mig i hvertfald fortrinligt, og det har været dejligt at vågne op udhvilet næste dag.

Jeg håber, I har en god sommer.

Snyd og kedelige opgaver

Lige om lidt får vi feriegæster, og vi glæder os så meget. Den sidste uge har vi haft travlt med at blive klar og det er vi så nu.

I dag stod jeg og lavede mad til et par dage, for at vi kan have det nemt og endte med en af de store, kedelige opvaske. Mens jeg fjernede den, så slog det mig, at jeg da vist altid har grebet den slags røvs.... opgaver lidt anderledes an end de fleste.

Når jeg har en af de dumme opvaske, så tricker jeg mig selv til, at jeg ikke behøver tage det hele på en gang, men at hvis nu jeg bare tager alle gryderne, så kan det andet vente. Altså starter jeg med vores glasgrydelåg, og når jeg nu er i gang med dem, så kommer de fine vinglas også med. Nu har jeg vandet og det er endnu ikke så beskidt og så kan jeg lige tage.... På den måde har jeg fået taget mange opvaske, hvor jeg i stedet for at løbe sur i det, føler en stor tilfredsstillelse bagefter.

Sådan klarer jeg også mine papirbunker. Sorterer dem op i nemt og svært. Så kommer alt det nemme væk. Så sorterer jeg den svære bunke op og finder andre nemme ting. Og sådan ender jeg så med de seje papirer, der kræver noget særligt, men da der kun er dem tilbage, så er det næsten overskueligt.

Det er noget pjat at narre sig selv - ikke? :-) Men det virker her.

Blogger fravalg

Dette bliver nok det vigtigste indlæg jeg har lavet til dags dato. Det bliver det, fordi denne blog skriver jeg, for at mine børn kan lære mig bedre at kende, når de en gang bliver voksne, og dette er kernen af, hvad jeg gerne vil lære dem.

Jeg startede min blog, fordi en blogger havde en konkurrence, hvor man kunne vinde en cykel og et krav var, at man postede på sin blog. Jeg ville meget gerne vinde en cykel, så jeg skabte min blog og har holdt fast siden. (Jeg vandt ikke cyklen og var lidt mopset over at vinderen ikke havde en blog. Altså stoppede jeg med at følge den blogger, som i mine øjne blev utroværdig).

Jeg følger en masse blogs. Nogle pga. konkurrence, nogle pga. humor og andre bare fordi. Det er ikke så tit, jeg vælger blogs fra selv om jeg burde, da mange indlæg er irrelevante for mig. Sidste år skete det dog.

En blogger jeg fulgte, skrev en muggen kommentar om ikke at være inviteret med til et arrangement for bloggere. Holdningen var, at hun var fravalgt. Jeg indrømmer, at jeg var noget overrasket over hendes tone. Jeg kan ikke se, hvordan man bliver fravalgt til et arrangement. Man bliver måske ikke tilvalgt, men der er langt fra det samme. Når jeg deltager i en konkurrence, kan jeg være heldig, men det er altså ikke uheldigt ikke at vinde. Men bloggerens holdning var helt klart, at der var en elite, som hun blev holdt udenfor og at det ikke var ok. Det gav mange kommentarer, men hun rykkede sig ikke. Det hjalp nok hellere ikke, at hun blev støttet af en anden blogger, der havde det på samme måde, efter at have blogget i 2 måneder!!!

Da jeg læste hendes efterfølgende indlæg så jeg lige pludselig, at det var meget kernen i hendes blog. At det var synd for hende og at hun oftest følte sig fravalgt. Da besluttede jeg mig for, at hendes blog ikke var for mig.

Jeg tror på, at vi selv skal tage ansvar. Hvis jeg er ked af ikke at være inviteret til noget, kan jeg jo pænt spørge arrangøren, om det er en fejl og om der er en mulighed for at komme med til næste. Men at give alle en dum smag i munden ved at klage til alle, er tarveligt. Synd for arrangøren og synd for deltagerne og kan kun ødelægge noget af glæden for de heldige og ikke gøre noget som helst for den forudrettede.

Kære børn, jeg håber, I forstår at gribe livet og få det bedste ud af det. Spild ikke tiden på ærgelser, men grib i stedet for hver dag og løb med den! Carpe Diem.

Et ps. Grunden til at dette indlæg kommer nu er, fordi bloggeren endnu en gang skabte røre mht. at være fravalgt. Hvor er jeg glad for, jeg stoppede med at følge hende - det var mit valg :-)