Jeg har en tradition, jeg holder meget af. Hvert år i december inviterer jeg mine to ældste venner til mini julefrokost. De er noget i retning af 80 år, så der er stor aldersforskel mellem os, men det er så hyggeligt at høre om deres liv. Ligeledes kan man mærke, at de altid har været nære, nære venner og har et rigtigt indforstået forhold. Sådan et som jeg har med min søster. Der hvor man siger et ord og så behøver der ikke siges mere for at den anden er med.
Vi kom til at tale om ord. Bl.a. fortalte jeg at mit hjemmebagte brød var mere klægt end jeg ønskede. Jeg voksede op med et meget tæt forhold til mine bedstemødre, så jeg kender mange ord og udtryk, som er ved at udgå af sproget.
Det minder denne julefrokost mig om, for det er to damer, som er meget bevidste om sprog og i det hele taget imponerer de mig altid med, hvor meget vi får talt om, når de er her.
Til gengæld skal jeg til at lære, at jeg ikke skal tale så meget om vores tradition og at jeg glæder mig til næste år. Det kan jeg nemlig mærke, de ikke synes er en selvfølgelighed. Når man er 80 ved man, at der ikke er noget der er sikkert.
Bare jeg stadig var 19 og udødelig.......
No comments:
Post a Comment