Suppe - Steg - Is

Mine forældres guldbryllup blev lige, som de havde håbet. Min mor sagde, at det var en af de bedste dage i hendes liv. Så skønt at høre.

Morgensangen var droppet, for at vi allernærmeste kunne nyde en lækker morgenmad i fred og ro. Til gengæld myldrede det ind til frokost. Mine forældre er begge en ud af ni søskende, så det bliver hurtigt mange, selv om det kun er søskende og ægtefæller.

Om aftenen var der stor fest med en blanding af venner, naboer og familie. 60 mennesker. Musikeren fik et hjørne og så startede festen. Velkomstdrink, forret, sang, hovedret, mere sang og mere tale og endelig dessert og derefter kaffe og dans.

For mine forældre er det den ultimative fest. For mig er det noget jeg helst vil flygte skrigende fra. Det må jeg gerne skrive, når de ikke læser med. Jeg elsker at have mennesker omkring mig, men ikke som midtpunkt. For mig er der længe til sølvbryllup, men jeg har ingen anelse om, hvordan vi finder ud af at fejre det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er nogen forældelsesdato på suppe - steg - is festerne. Om det mon hører en ældre generation til.

Nå pyt, som sagt, der er længe til det bliver aktuelt. Lige nu var det forældrene, og de er så glade. Alt var som de havde håbet og det er jo ultimativt, hvad det drejer sig om. At man får lige den oplevelse, man drømmer om.

Godt at være tilbage.