Ikke længere en efterspurgt vare

Derhjemme var mine børn ved at blive store, og jeg skulle indstille mig på, at det, jeg havde brugt rigtig meget tid på at dygtiggøre mig i – nemlig at fodre forbipasserende heste, ænder, og dyr i det hele taget, foruden cykelture ud i det blå – ikke længere var en så sindssygt efterspurgt vare. 

Steffen Brandt / I Magasinet i Politiken  

Steffen Brandt kan noget med ord og overstående rammer lige præcis, der hvor jeg er i forhold til mine børn. 10 og 12 år. Ikke længere babyer og heller ikke helt voksne, men selvstændige nok til, at deres liv ikke længere inkluderer mig så meget.

Det er helt fantastisk at nå hertil. Ikke meget natteroderi længere, ingen bleer, ingen madning, men heller ikke nogen klappe kage, holde hånd eller kunne løfte dem.

Det giver så mig en frihed, jeg er ved at finde mig tilrette i. Det havde jeg aldrig troet skulle være svært, for hvor har jeg længtes efter at komme hertil. Men nu hvor jeg er her, så synes jeg ikke, det er helt så skønt, som jeg havde troet. Alt det som jeg er blevet rigtig god til de sidste 12 år, er lige pludselig ikke så efterspurgt. Alså skal jeg finde en ny kompetence.

Nu vil jeg gå i seng og kigge lidt på mine sovende børn.