Men i slutningen af april fik jeg en virus på balancenerven. Dvs. at når jeg sad stille, så sejlede alt. Når jeg stod op, var det som en boble, som var uvirkelig, og hvor jeg ikke kunne finde ud af op eller ned. Jo, jeg fik kørt, når det var nødvendigt og uden at føle, det var en trussel for mine medtrafikanter, men det krævede koncentration.
I en uge lå jeg primært i sengen og lyttede til lydbøger. Det var alt, hvad jeg kunne finde ud af.
Det værste var, at jeg ikke længere var "skarp". Jeg plejer at være organiseret, og pludselig var jeg i en situation, hvor jeg ikke kunne holde på en tanke. Når jeg skulle ud af døren, tog jeg sutsko på. Prøvede jeg på at udføre noget, så endte jeg ofte med at have glemt, hvad jeg skulle, inden jeg fik startet.
Det er blevet meget bedre. Nu tænker jeg ikke så meget over det, selv om jeg godt kan mærke, at der stadig er plads til forbedring. F.eks. lige nu har jeg mest lyst til at klamre mig til mit keyboard, så jeg ikke falder ned fra stolen, for jeg føler, jeg sejler. Ligeledes taber jeg stadig tråden, når jeg taler (mere end normalt). Det kommer til at tage tid, og det er ok. Bare det fortsat går den rigtige vej.
No comments:
Post a Comment