Hovsa - det er maj!

Det havde jeg ikke rigtig fået med. Min vinter var bare for lang og for kold, og selv om jeg har sukket efter forår, så var det ikke feset ind, at kalenderen har bevæget sig langt ind i maj.

Der er også en fødselsdag i slutningen af april, jeg total overså. Vi bor langt væk, så vi plejer at sende kort og email, men i år var det fuldstændig væk.

Min mand har spurgt mig, hvordan jeg ønsker at fejre mors dag. Det har jeg egentlig ikke haft nogle planer om, for vi plejer at gøre det meget low key. Men nu slår det mig, at jeg allerhelst vil have en dag, hvor tiden ikke eksisterer. Dvs. at vi spiser, når vi har lyst og bare lader dagen flyde. Det synes jeg altid, jeg kan mærke på kroppen, når vi har gjort. Det er bedre for mig end et besøg i fitness centeret.

Men når tiden på samme måde forsvinder i hverdagen, så bliver jeg forpustet. For så har jeg følelsen af, at om lidt vælter læsset af et eller andet jeg skulle have gjort, som jeg ikke opdagede.

Juni! Jeg er klar. Vi ses om 22 dage!!!