Friday, November 20, 2015

Hvor meget drikker du?

I dag var jeg til min årlige læge check. For tyk og for højt blodtryk, men ellers ikke noget. Jeg fik en række spørgsmål og en af dem, var hvor meget jeg drak.

Hmnnn. Som regel åbner jeg en flaske hvidvin fredag aften, og den holder typisk weekenden ud. Min mand foretrækker øl. Jeg synes egentlig ikke, det er særlig meget, men lægen mente, at en måneds pause kunne være en god ide. Så nu er det aftalt, at jeg starter i løbet af januar.

Jeg glæder mig til udfordringen og tror, den bliver sværere, end jeg har lyst til at erkende,  uden at jeg synes, jeg har et problem. Et eller andet sted håber jeg vel egentlig, at det ikke gør nogen forskel på mit helbred. Tænk hvis det gør!

Det sidste år har jeg skåret meget sukker væk fra min kost, og det var ikke særlig svært, så længe jeg ikke er fanatisk. Jeg er nu langt mere bevidst om, hvornår maden indeholder sukker ligesom jeg yderst sjældent spiser sødt hjemme eller dessert, hvis jeg er ude. Det er til stor irritation for min veninde, der altid er klar til dessert, men til deling og jeg altid takker nej.

Nu vil jeg håber, du får en dejlig weekend, mens jeg henter mig et glas vin :-)


Wednesday, November 4, 2015

Hello, It's me

Jeg låner fra Adele for at fortælle, at jeg stadig er her og ikke har glemt min blog. Men min pause var så dejlig, at jeg fortsatte.

Nyt siden sidst. Faktisk ikke særlig meget. Min mand rejser mere, så jeg har flere dage, hvor jeg er alene med pigerne. Heldigvis er de store og dygtige og vi får det bedste ud af det. Dog ikke mere end de glæder sig til at se ham igen.

Da den ældste var 1 år, havde hun ikke noget sprog. Men hun kunne sagtens gøre sig forståelig. Så når far tog på arbejde, fik hun lidt tid foran tv, så da han en dag hang for længe over morgenmaden hentede hun hans sko. Han forstod et hint :-)

I weekenden skal jeg på tøsetur med min søster. Vi skal på hotel midt i byen og som den planlægger jeg er, så ved jeg allerede, hvor vi skal spise brunch, aftensmad og have drinks. :-) Heldigvis er hun vant til det. Ih, hvor jeg glæder mig. Så skal jeg også farve hår. Det gør jeg altid på hotel og det er længe siden.

Min veninde havde inviteret på koncert og hotelophold, og jeg måtte aflyse. Jeg fik influenca efterfulgt af lungebetændelse. Jeg har før været så syg, men aldrig så længe. En måned er der gået siden og først nu er jeg ved at komme i gang igen. Familien har været enestående, hvilket har gjort det meget nemmere.

Nu vil jeg pause lidt videre :-)