Indrømmet. Jeg er overvægtig og har aldrig fundet en sport, jeg synes er sjov. Det har ikke afholdt mig fra at være medlem at et fitnesscenter og trofast kommet der 3-4 gange i ugen indtil jeg fik en stressfraktur på foden. Men jeg hadede at komme der og det havde intet med stedet at gøre, men at jeg bare kedede mig nok så meget, mens sveden drev af mig.
To år i træk har jeg haft en stressfraktur, så i år har jeg simpelthen valgt at fravælge at være medlem af et fitnesscenter. I stedet er jeg begyndt at gå. Meget korte gåture og med pauser, så snart min fod smerter i samråd med lægen. Det mest utrolige er, at det allerede har resulteret i et mindre vægttab og jeg nu gider motionere. Jeg ved godt, at min flappende armmuskler ikke har gavn af det, men der bruger jeg så vægte foran tv'et herhjemme.
Det er sådan en lettelse at have fundet en måde, jeg kan holde mig i form på, som ikke er en pestilens. Det vigtigste er næsten, at jeg kan mærke, at mit humør er blevet meget bedre. De daglige gåture og ikke have motionscenteret hængende som en konstant sort samvittighed har gjort underværker. Jeg er ikke afvisende for at jeg vil melde mig ind igen, men ikke i år :-)
Friday, January 31, 2014
Tuesday, January 28, 2014
Søskendekærlighed
Da jeg fandt ud af, at vi skulle have nummer to barn, gjorde jeg mig mange overvejelser om, hvad jeg kunne gøre for at de to piger ville blive glade for hinanden. Jeg fandt ikke noget litteratur, der sagde mig noget, så jeg lavede mit eget forslag. Jeg vil her fortælle om dem, for måske er der andre, der kan få glæde af dem.
Et PS. Vi gjorde ikke specielt meget ud af at snakke om babyen før den kom, da storesøster kun lige var fyldt 1 år, da jeg blev gravid igen.
Ændring af rutiner:
Med vores første barn havde vi en rutine med at hygge i sengen med en flaske mælk om morgenen. Det fjernede vi inden nr. 2 kom, så nr. 1 ikke opfattede, at det var babyens skyld, vi holdt op med det. Der var flere ting vi ændrede inden babyen kom, så storesøster ikke ville forbinde lillesøsters ankomst med at miste priviliger.
Involvere storesøster:
Jeg gjorde meget ud af, ikke at vise irritation, når babyen græd eller ikke ville sove. I stedet inddrog jeg søsteren i at være med til at hjælpe med at finde ud af, hvad babyen prøvede at fortælle. Vi snakkede meget om at gråd er babyens sprog og at vi skulle oversætte. Den manglende irritation tror jeg var et vigtigt punkt i søsterens accept af babyen.
Tid:
Min holdning var helt klart at baby får masser af tid bare med amning, bleskift og at blive holdt, så resten af tiden var til storesøster. Da graviditen havde været svær, tror jeg egentlig, at hun fandt, at hun fik meget mere opmærksomhed efter babyen end før.
Aldrig babys skyld:
Hvis jeg ammede og storesøster ville lave noget med mig, så sagde jeg aldrig, at jeg ikke kunne pga. babyen. I stedet blev det, at når du har tegnet en tegning, ryddet op, eller jeg skal drikke et glas vand først. Når jeg ikke havde tid, var det aldrig babyens skyld.
Dele legetøj.
Selv om legetøjet var arvet fra storesøster, så syntes hun, det var som nyt og ikke altid lige sjovt, at babyen legede med det. Så vi gjorde det til en aftale, at man altid skal bytte. Tilbyd noget andet og det virkede så godt som altid. Lillesøster var ligeglad hvad det var, så længe man kunne gumle på det. I stedet var det vist bare rart at storesøster kom med nyt :-)
Sorteper:
Da pigerne blev lidt ældre, forsøgte jeg at sørge for, at uenigheder var bedre løst sammen end ved at indblande mor. F.eks. hvis de ikke kunne enes om, hvad tv de skulle se, så risikerede de, at hvis de søgte hjælp hos mig, at jeg så mente, at de slet ikke skulle se tv. Jeg prøvede bevidst, at gøre det en fordel for dem, at de ikke involverede mig, men selv fandt en løsning.
Denne liste var mit holdepunkt til at gøre mit bedste for at de to piger blev venner. Om den har været afgørende kan jeg ikke sige, men jeg har ofte fået at vide, at de kommer ualmindelig godt ud af det med hinanden. Men jeg har det rigtig godt med at vide, at jeg gjorde hvad jeg kunne for at det skulle ske.
Et PS. Vi gjorde ikke specielt meget ud af at snakke om babyen før den kom, da storesøster kun lige var fyldt 1 år, da jeg blev gravid igen.
Ændring af rutiner:
Med vores første barn havde vi en rutine med at hygge i sengen med en flaske mælk om morgenen. Det fjernede vi inden nr. 2 kom, så nr. 1 ikke opfattede, at det var babyens skyld, vi holdt op med det. Der var flere ting vi ændrede inden babyen kom, så storesøster ikke ville forbinde lillesøsters ankomst med at miste priviliger.
Involvere storesøster:
Jeg gjorde meget ud af, ikke at vise irritation, når babyen græd eller ikke ville sove. I stedet inddrog jeg søsteren i at være med til at hjælpe med at finde ud af, hvad babyen prøvede at fortælle. Vi snakkede meget om at gråd er babyens sprog og at vi skulle oversætte. Den manglende irritation tror jeg var et vigtigt punkt i søsterens accept af babyen.
Tid:
Min holdning var helt klart at baby får masser af tid bare med amning, bleskift og at blive holdt, så resten af tiden var til storesøster. Da graviditen havde været svær, tror jeg egentlig, at hun fandt, at hun fik meget mere opmærksomhed efter babyen end før.
Aldrig babys skyld:
Hvis jeg ammede og storesøster ville lave noget med mig, så sagde jeg aldrig, at jeg ikke kunne pga. babyen. I stedet blev det, at når du har tegnet en tegning, ryddet op, eller jeg skal drikke et glas vand først. Når jeg ikke havde tid, var det aldrig babyens skyld.
Dele legetøj.
Selv om legetøjet var arvet fra storesøster, så syntes hun, det var som nyt og ikke altid lige sjovt, at babyen legede med det. Så vi gjorde det til en aftale, at man altid skal bytte. Tilbyd noget andet og det virkede så godt som altid. Lillesøster var ligeglad hvad det var, så længe man kunne gumle på det. I stedet var det vist bare rart at storesøster kom med nyt :-)
Sorteper:
Da pigerne blev lidt ældre, forsøgte jeg at sørge for, at uenigheder var bedre løst sammen end ved at indblande mor. F.eks. hvis de ikke kunne enes om, hvad tv de skulle se, så risikerede de, at hvis de søgte hjælp hos mig, at jeg så mente, at de slet ikke skulle se tv. Jeg prøvede bevidst, at gøre det en fordel for dem, at de ikke involverede mig, men selv fandt en løsning.
Denne liste var mit holdepunkt til at gøre mit bedste for at de to piger blev venner. Om den har været afgørende kan jeg ikke sige, men jeg har ofte fået at vide, at de kommer ualmindelig godt ud af det med hinanden. Men jeg har det rigtig godt med at vide, at jeg gjorde hvad jeg kunne for at det skulle ske.
Saturday, January 25, 2014
Jeg strejker
Jeg har ondt i maven, er træt og har bare lyst til at være lille og overlade alt til alle andre. Så hvorfor ikke.
Hvorfor skal jeg egentlig spille sej, når vi har en weekend, hvor der udover børnenes sport intet er på programmet bortset fra en håndboldfinale. Så jeg har meldt fra og det er helt ok for min mand. Der er masser af rester i køleskabet, både boller og kage, jeg bagte i går og vejret er lige til at se en film og en mere. Der er absolut ingen grund til at jeg ikke bare kan kravle under dynen med en bog.
Så jeg vil finde resten af den champagne, jeg åbnede i går, (min yndlingsdrik, så når andre åbner vin, åbner jeg champagne), min Sandra Brown roman, der er en ren knaldroman sammenlignet med de sidste bøger jeg har læst og kravle i seng. Rigtig god weekend derude.
Hvorfor skal jeg egentlig spille sej, når vi har en weekend, hvor der udover børnenes sport intet er på programmet bortset fra en håndboldfinale. Så jeg har meldt fra og det er helt ok for min mand. Der er masser af rester i køleskabet, både boller og kage, jeg bagte i går og vejret er lige til at se en film og en mere. Der er absolut ingen grund til at jeg ikke bare kan kravle under dynen med en bog.
Så jeg vil finde resten af den champagne, jeg åbnede i går, (min yndlingsdrik, så når andre åbner vin, åbner jeg champagne), min Sandra Brown roman, der er en ren knaldroman sammenlignet med de sidste bøger jeg har læst og kravle i seng. Rigtig god weekend derude.
Tuesday, January 21, 2014
50 bøger på et år
Jeg voksede op understimuleret. Mine forældre fik aldrig muligheden for en uddannelse og så kom jeg og var verdens største spørgejørgen. Min redning blev skolen og allermest at lære at læse. Jeg slugte bøger og det siger vel lidt, at da jeg flyttede væk fra min barndomsby, var min eneste faste kontakt ud over familien hovedbibliotekaren fra byens bibliotek.
Det var også en af de største minus ved at få børn. Det ikke at have tid til at læse. Hvis jeg endelig have noget sammenhængende tid, faldt jeg i søvn. Det minder mig i øvrigt om et vennepar, som for første gang fik deres spædbarn passet og tog på weekend sammen på et fint hotel. De endte med at leve af roomservice og så ellers bare sove :-)
For et par år siden så jeg så en udfordring, hvor man skal læse 50 bøger på et år. Det troede jeg nemt, jeg kunne. Da året var omme, var jeg oppe på 13 bøger. Året efter deltog jeg slet ikke. Sidste år nåede jeg lige op på 51 med hiv og sving og et par af børnenens for at nå det. Så i år har jeg simpelthen besluttet mig for at lave et spurt i januar. Jeg er godt i gang med nr. 7.
Jeg fandt denne liste: http://www.ew.com/ew/gallery/0,,20760444_20760452_30058621,00.html, som jeg har besluttet mig for jeg skal igennem. "Going Clear" af Lawrence Wright er jeg lige blevet færdig med og den skulle jeg slide mig igennem, men det var helt klart det værd. En gennemdokumenteret bog om scientology. Jeg syntes, der blev brugt for meget plads på at skrive om L. Ron Hubbard, men nok en nødvendighed. Tom Cruise forstår jeg mindre og mindre af.
Jeg er også gået i gang med "The Interestings" af Meg Wolitzer. Jeg er ikke sikker på, jeg fuldfører. Jeg er slet ikke klar til at læse om en flok klynkende kvinder, som er indtrykket jeg har fået af de første 40 sider.
Nå, men jeg er altså ikke længere den læser, jeg troede, jeg var. Det er nok fordi jeg læser mange artikler på nettet og i blade i stedet for. Det er vel også ligegyldigt om jeg læser 1 eller 50 bøger på et år. Hovedsagen er jeg læser lige præcis det der fungerer for mig :-)
Det var også en af de største minus ved at få børn. Det ikke at have tid til at læse. Hvis jeg endelig have noget sammenhængende tid, faldt jeg i søvn. Det minder mig i øvrigt om et vennepar, som for første gang fik deres spædbarn passet og tog på weekend sammen på et fint hotel. De endte med at leve af roomservice og så ellers bare sove :-)
For et par år siden så jeg så en udfordring, hvor man skal læse 50 bøger på et år. Det troede jeg nemt, jeg kunne. Da året var omme, var jeg oppe på 13 bøger. Året efter deltog jeg slet ikke. Sidste år nåede jeg lige op på 51 med hiv og sving og et par af børnenens for at nå det. Så i år har jeg simpelthen besluttet mig for at lave et spurt i januar. Jeg er godt i gang med nr. 7.
Jeg fandt denne liste: http://www.ew.com/ew/gallery/0,,20760444_20760452_30058621,00.html, som jeg har besluttet mig for jeg skal igennem. "Going Clear" af Lawrence Wright er jeg lige blevet færdig med og den skulle jeg slide mig igennem, men det var helt klart det værd. En gennemdokumenteret bog om scientology. Jeg syntes, der blev brugt for meget plads på at skrive om L. Ron Hubbard, men nok en nødvendighed. Tom Cruise forstår jeg mindre og mindre af.
Jeg er også gået i gang med "The Interestings" af Meg Wolitzer. Jeg er ikke sikker på, jeg fuldfører. Jeg er slet ikke klar til at læse om en flok klynkende kvinder, som er indtrykket jeg har fået af de første 40 sider.
Nå, men jeg er altså ikke længere den læser, jeg troede, jeg var. Det er nok fordi jeg læser mange artikler på nettet og i blade i stedet for. Det er vel også ligegyldigt om jeg læser 1 eller 50 bøger på et år. Hovedsagen er jeg læser lige præcis det der fungerer for mig :-)
Friday, January 17, 2014
Småprojekter
I denne uge har jeg koncentreret mig om småprojekter. Den slags jeg afskyr, men som fylder meget mere mentalt end tid det tager.
Jeg har stadig et par stykker tilbage. Jeg skal have skiftet pung, for den jeg har er ved at falde fra hinanden. Jeg har allerede en anden, men en helt anden type end den jeg har. Jeg er bare så god til at finde en ting og så holde fast i den. Det kan godt være anstrengende, når brødristeren går i stykker og jeg absolut skal have samme model, som jeg købte for 10 år siden. Sådan er det også med min pung, men jeg har accepteret, at jeg må skifte inden jeg finder en magen til den jeg har. Ellers bliver jeg lige som Hans og Grethe, bare det ikke er krummer men mønter jeg efterlader.
Et andet projekt er seks julestjerner, der ligger lige her foran mig. De er lavet, men mangler en snor. Jeg fik mønstret stjernepapir i julegave og fik lavet dem i denne uge. Nu skal de bare gøres klar til at kunne gemmes sammen med det andet julepynt. Jeg glæder mig til at se dem på træet.
Jeg havde også en pakke, der skulle sendes. Den er også kommet væk. Ligeledes har jeg fået skrevet de emails, som jeg har skubbet væk, men nu er de klaret. Yeahhh.
Det har været så godt at få det ud af verdenen. Nu venter der er weekend, hvor mig og ungerne tager på hotel. Manden er så stresset, så han har valgt, at blive hjemme og få et pusterum. Når man har børn, er det stor luksus at have en weekend i huset helt for sig selv. Det må jeg også snart prøve :-)
Jeg har stadig et par stykker tilbage. Jeg skal have skiftet pung, for den jeg har er ved at falde fra hinanden. Jeg har allerede en anden, men en helt anden type end den jeg har. Jeg er bare så god til at finde en ting og så holde fast i den. Det kan godt være anstrengende, når brødristeren går i stykker og jeg absolut skal have samme model, som jeg købte for 10 år siden. Sådan er det også med min pung, men jeg har accepteret, at jeg må skifte inden jeg finder en magen til den jeg har. Ellers bliver jeg lige som Hans og Grethe, bare det ikke er krummer men mønter jeg efterlader.
Et andet projekt er seks julestjerner, der ligger lige her foran mig. De er lavet, men mangler en snor. Jeg fik mønstret stjernepapir i julegave og fik lavet dem i denne uge. Nu skal de bare gøres klar til at kunne gemmes sammen med det andet julepynt. Jeg glæder mig til at se dem på træet.
Jeg havde også en pakke, der skulle sendes. Den er også kommet væk. Ligeledes har jeg fået skrevet de emails, som jeg har skubbet væk, men nu er de klaret. Yeahhh.
Det har været så godt at få det ud af verdenen. Nu venter der er weekend, hvor mig og ungerne tager på hotel. Manden er så stresset, så han har valgt, at blive hjemme og få et pusterum. Når man har børn, er det stor luksus at have en weekend i huset helt for sig selv. Det må jeg også snart prøve :-)
Sunday, January 12, 2014
Jussi Adler-Olsen og oversættelser
Jeg har altid været vild med krimier. Pløjet mig igennem bibliotekets og har nydt, at der er kommer så mange flere på markedet de sidste år.
Afdeling Q serien kom jeg først i gang med sidste år og heldigvis levede serien op til forventningerne. Her i weekenden fik jeg mulighed for at lytte til den 4. bog i serien på engelsk. Det er ikke første gang jeg lytter til en dansk bog på engelsk og har flere kommentarer til det.
Alle danske stednavne var bibeholdt og man kunne høre oplæseren lige holdt en pause inden han udtalte og man kunne næsten også høre lettelsen, når han slap igennem. Jeg må indrømme, at jeg er fan af at man oversætter stednavnene. Hvorfor ikke lave Stormgade om til Storm Street?
Her skal jeg spole lidt tilbage. Jeg fik muligheden for at diskutere Millinium serien med et par amerikanere, og de fortalte, at de var startet på serien, men havde måtte opgive, da alle navnene endte med at flyde sammen. Så tænkte jeg på, hvordan jeg selv har det, når jeg læser asiatiske bøger. Jeg kan have svært ved at skelne personerne, men når der så kommer mange stednavne tilmed, bliver det rigtig svært. Især når jeg ikke har noget forhold til geografien.
Spørgsmålet er, om det ødelægger noget af indholdet at oversætte stednavnene eller om det giver en større læseglæde. Jeg tror det sidste.
En anden ting ved oplæsningen der irriterede voldsomt. Carl Mørk har ikke noget specielt pænt sprog, men at høre F ordet igen og igen var bare for meget. Jeg kan ikke mindes at have læst en amerikansk bog, hvor det bliver brugt i flæng. Mit gæt er, at oversætteren har oversat til engelsk, men ikke til amerikansk.
Konklusionen er, at jeg tror, danske bøger kunne have større kommerciel succes i udlandet, hvis man var mere opmærksom på oversættelserne og valget af navne og geografi.
Afdeling Q serien kom jeg først i gang med sidste år og heldigvis levede serien op til forventningerne. Her i weekenden fik jeg mulighed for at lytte til den 4. bog i serien på engelsk. Det er ikke første gang jeg lytter til en dansk bog på engelsk og har flere kommentarer til det.
Alle danske stednavne var bibeholdt og man kunne høre oplæseren lige holdt en pause inden han udtalte og man kunne næsten også høre lettelsen, når han slap igennem. Jeg må indrømme, at jeg er fan af at man oversætter stednavnene. Hvorfor ikke lave Stormgade om til Storm Street?
Her skal jeg spole lidt tilbage. Jeg fik muligheden for at diskutere Millinium serien med et par amerikanere, og de fortalte, at de var startet på serien, men havde måtte opgive, da alle navnene endte med at flyde sammen. Så tænkte jeg på, hvordan jeg selv har det, når jeg læser asiatiske bøger. Jeg kan have svært ved at skelne personerne, men når der så kommer mange stednavne tilmed, bliver det rigtig svært. Især når jeg ikke har noget forhold til geografien.
Spørgsmålet er, om det ødelægger noget af indholdet at oversætte stednavnene eller om det giver en større læseglæde. Jeg tror det sidste.
En anden ting ved oplæsningen der irriterede voldsomt. Carl Mørk har ikke noget specielt pænt sprog, men at høre F ordet igen og igen var bare for meget. Jeg kan ikke mindes at have læst en amerikansk bog, hvor det bliver brugt i flæng. Mit gæt er, at oversætteren har oversat til engelsk, men ikke til amerikansk.
Konklusionen er, at jeg tror, danske bøger kunne have større kommerciel succes i udlandet, hvis man var mere opmærksom på oversættelserne og valget af navne og geografi.
Friday, January 10, 2014
At have piger
Jeg har to piger. Begge skønne, smukke, smarte, frække, sjove og sådan fyldte jeg lige en hel post.
Men jeg synes det er svært. Den ældste er blevet ti og er tæt på at være lige så høj som mig. Hun er begyndt at få former og lige pludselig er det tid til at finde ud af, hvad hun ved og ikke ved om kroppen og børn og menses osv.
Blomsten og bien har jeg forsøgt et par gange og hver gang har der ikke været nogen interesse. Så forsøgte jeg igen forleden og da rødmede hun og sagde, at vidste hun godt. Da jeg så spurgte hvordan babyen bliver lavet, startede hun med at sige mand og kvinde ... og rødmede stort og sagde det var ulækkert. Længere kom vi så ikke den dag :-)
Det er et år siden, hun læste en bog om menses og kom og spurgte, så det er nogenlunde klaret. Jeg håber, det ikke bliver alt for hurtigt det sker.
Jeg havde aldrig drømt om, at det ville være svært, men jeg tror, det bunder i, at jeg ikke ved, hvor hendes verden er mht. hendes krop. Samtidig husker jeg også, at da jeg havde hendes alder, havde jeg absolut ikke noget forhold til emnerne eller min krop. Jeg tror bare, jeg skal tage det med ro og tro på, vi nok finder ud af det.
Men jeg synes det er svært. Den ældste er blevet ti og er tæt på at være lige så høj som mig. Hun er begyndt at få former og lige pludselig er det tid til at finde ud af, hvad hun ved og ikke ved om kroppen og børn og menses osv.
Blomsten og bien har jeg forsøgt et par gange og hver gang har der ikke været nogen interesse. Så forsøgte jeg igen forleden og da rødmede hun og sagde, at vidste hun godt. Da jeg så spurgte hvordan babyen bliver lavet, startede hun med at sige mand og kvinde ... og rødmede stort og sagde det var ulækkert. Længere kom vi så ikke den dag :-)
Det er et år siden, hun læste en bog om menses og kom og spurgte, så det er nogenlunde klaret. Jeg håber, det ikke bliver alt for hurtigt det sker.
Jeg havde aldrig drømt om, at det ville være svært, men jeg tror, det bunder i, at jeg ikke ved, hvor hendes verden er mht. hendes krop. Samtidig husker jeg også, at da jeg havde hendes alder, havde jeg absolut ikke noget forhold til emnerne eller min krop. Jeg tror bare, jeg skal tage det med ro og tro på, vi nok finder ud af det.
Monday, January 6, 2014
En skuffe af gangen
Jeg synes, vi har alt, alt for mange ting. Det er lige før jeg ikke har lyst til at åbne mine julegaver fordi det bare medfører vi får flere ting. Når jeg prøver at fortælle, mine ønsker er ugeblade og lakridser, ryster omgivelserne på hovedet og synes, det kan man ikke. Men jeg er så glad for at få ting, som der ikke skal findes plads til. En rulle økologisk marcipan var 2012s bedste gave.
Altså er jeg allerede startet på at komme videre i oprydningen i huset. I dag gennemgik jeg rodeskuffen i køkkenet. Den med meljævneren, æggedeleren, persillehakkeren osv. Ting jeg næsten aldrig bruger, men som jeg ikke kan undvære. Det var ikke så meget, som jeg håbede, der kom væk, men noget blev det. Bl.a. gjorde jeg op med mig selv at vi ikke behøver 8!!! par grydelapper. Nu er de tre sorteret fra og jeg vil prøve at finde ud af, om det ikke kan blive mindre endnu. Det er bare lidt svært, når det bl.a. includerer min afdøde fasters hæklede.
Brødkassen på køkkenbordet kommer også væk. Der er alligevel aldrig brød i, men resterne fra pigernes søndagsslik, proteinbarer, karsefrø, osv. Altså et sted, hvor de ting, vi ikke lige kan tage stilling til ender. Hvis den ikke er der, håber jeg, vi beslutter os på stedet.
Altså er jeg allerede startet på at komme videre i oprydningen i huset. I dag gennemgik jeg rodeskuffen i køkkenet. Den med meljævneren, æggedeleren, persillehakkeren osv. Ting jeg næsten aldrig bruger, men som jeg ikke kan undvære. Det var ikke så meget, som jeg håbede, der kom væk, men noget blev det. Bl.a. gjorde jeg op med mig selv at vi ikke behøver 8!!! par grydelapper. Nu er de tre sorteret fra og jeg vil prøve at finde ud af, om det ikke kan blive mindre endnu. Det er bare lidt svært, når det bl.a. includerer min afdøde fasters hæklede.
Brødkassen på køkkenbordet kommer også væk. Der er alligevel aldrig brød i, men resterne fra pigernes søndagsslik, proteinbarer, karsefrø, osv. Altså et sted, hvor de ting, vi ikke lige kan tage stilling til ender. Hvis den ikke er der, håber jeg, vi beslutter os på stedet.
Wednesday, January 1, 2014
Pinligt og glæde
Generelt er jeg ret stolt af vores indkøb, når jeg fylder indkøbsvognen. Masser af friske grøntsager og frugter, kød og mejeriprodukter og endelig brød. Meget andet bliver der sjældent købt. Men lige inden lukketid før jul købte jeg ind til at gøre juletiden nem.
Der blev købt pappizzaer (mange), der blev købt nogle julegodter og der blev købt sodavand. Og så var det så lige dagen hvor børnenens idrætslærer også købte ind. Suk. Jeg ved godt, jeg skal være ligeglad, men jeg kunne altså godt have brugt, at det var alle andre dage, der blev kigget på mine indkøb.
Få minutter før lukketid stod jeg i køen. Jeg kiggede på kassedamen, der så træt ud, hvilket jo ikke kunne undre og lige der tog jeg en beslutning. Jeg betalte for mine varer og købte så en lille æske chokolade bagefter. Jeg gav kassedamen både chokolade og kvittering og ønskede glædelig jul, inden jeg spurtede ud af butikken. Hun så bare så overrasket og glad ud og hele julen har jeg tænkt på, at det vil jeg gøre mere. Den glæde det gav mig, var bare megastor.
Nytår forløb r...sygt. Min mand arbejder meget lige i de dage, så jeg ender som barnepige. Jeg har lovet mig selv, at nu hvor børnene er ældre, vil jeg arrangere noget næste år. Det er simpelthen for kedeligt at være reduceret til barnepige nytårsaften.
Rigtig godt nytår derude. Jeg håber, I kom godt ind i det nye år.
Der blev købt pappizzaer (mange), der blev købt nogle julegodter og der blev købt sodavand. Og så var det så lige dagen hvor børnenens idrætslærer også købte ind. Suk. Jeg ved godt, jeg skal være ligeglad, men jeg kunne altså godt have brugt, at det var alle andre dage, der blev kigget på mine indkøb.
Få minutter før lukketid stod jeg i køen. Jeg kiggede på kassedamen, der så træt ud, hvilket jo ikke kunne undre og lige der tog jeg en beslutning. Jeg betalte for mine varer og købte så en lille æske chokolade bagefter. Jeg gav kassedamen både chokolade og kvittering og ønskede glædelig jul, inden jeg spurtede ud af butikken. Hun så bare så overrasket og glad ud og hele julen har jeg tænkt på, at det vil jeg gøre mere. Den glæde det gav mig, var bare megastor.
Nytår forløb r...sygt. Min mand arbejder meget lige i de dage, så jeg ender som barnepige. Jeg har lovet mig selv, at nu hvor børnene er ældre, vil jeg arrangere noget næste år. Det er simpelthen for kedeligt at være reduceret til barnepige nytårsaften.
Rigtig godt nytår derude. Jeg håber, I kom godt ind i det nye år.
Subscribe to:
Posts (Atom)