Da jeg var 12, fik min mor mig lokket til at finde et stel at ønske mig. Så vi gik ned til isenkræmmeren og fandt et, jeg kunne lide. Det blev Mille fordi jeg godt kunne lide, at det kunne gå både i fryser og ovn i modsætning til stellene fra Den Kongelige Porcelæns fabrik.
Nu nærmer min datter sig samme alder og hverken hun eller jeg kan finde ud af, hvad hun ønsker sig, når det er jul og fødselsdag. Altså er jeg fristet til at slæbe hende ind og vælge et stel eller bestiksæt at ønske sig. Så gætter jeg på, at hun også har en pæn samling, når hun flytter hjemmefra og ligeledes har vi alle haft det så meget nemmere, når vi skal vælge gaver.
PS Jeg har stadig Mille og er stadig glad for mit valg for mange år siden!
No comments:
Post a Comment