Vi har haft gæster på besøg. Sådan nogle der kommer og overnatter et par nætter og som bare er rigtig skønne at have på besøg.
Jeg elsker at have gæster på besøg.
Inden de kommer får jeg ryddet op i en masse, for selvfølgelig skal de have gæstesengen og det er der, alle de der ting, man ikke lige kan finde ud at at tage stilling til havner. Dvs. jeg fik sorteret en bunke breve, som har ligget og dermed fundet kassen med endnu ældre breve. Jeg fandt takkekortet fra venindens bryllup for mange år siden, jeg fandt fødselsdagskortet fra en nu afdød faster, osv. Breve og kort, som jeg ikke helt forstår jeg har gemt, men som jeg er så glad for nu, da det var en hyggelig tur tilbage i tiden.
Det tager så lang tid at blive klar til gæster :-)
No comments:
Post a Comment