Thursday, November 20, 2014

Jeg har ikke noget tøj....

Nu straffes jeg for at min daglige stil er meget afslappet, for jeg aner ikke, hvad jeg skal tage på til mine forældres guldbryllup. Helt sikkert ikke noget i skabet, hvis det skal være bare en anelse pænt.

Sidst jeg havde kjole på var til mit bryllup.

Jeg har en ide om at grave et par pæne sorte bukser på og så købe en flot overdel. Tilbehør har jeg masser af, da jeg ikke nænner at smide ud og der er en del tilbage fra den tid, hvor tøj betød noget for mig. Så mon ikke det lykkes.

Apropos. En af mine kæreste egendele er et fedt læderbælte fra Hanne Lyngfeldt. Hendes bælter var jeg altså vild med, selv om de kostede en bondegård og jeg var på SU. Jeg kan ikke passe de to jeg har længere, og hvis jeg kunne, så har jeg ikke alderen til dem. Men jeg nægter at skille mig af med dem, da de gør mig i godt humør, og de har været til mange fester med mig :-)


No comments:

Post a Comment