Friday, September 4, 2015

Ahhhh - det gjorde godt

Mega lang blog pause har været rigtig godt for mig. En lille smule dårlig samvittighed, men når den dukkede op, tvang jeg mig selv til at overveje, hvorfor jeg har en blog.

Jeg har en blog, for at skrive, når jeg har noget på hjertet og har lyst. Ikke fordi der er gået tre dage siden sidste indlæg eller fordi jeg skal holde fast i læsere. Altså skrev jeg bare ikke.

Vi var i Montreal, og det var skønt. Jeg er vild med byen, det er min mand også og vores børn elskede poolen på taget med udsigt til byen. Helt sikkert en ferie vi godt gider gøre igen.

Vi havde en uges hjemmeferie. Det var forbudt at lave husprojekter. Dvs. vi brugte en hel dag på at lægge puslespil, tog på udflugt i nabobyen og spiste mere ude end normalt. Det var også rigtig godt.

Sommerferien var lang og god, men alligevel kan jeg ikke forstå, at dagligdagen er tilbage, og at det var den sommer. Jeg er slet ikke klar. Jo mere vi har tid hjemme som familie, jo mere indser jeg, at vi er ligesom flokdyr. Vores familie har det bedst, når vi er hjemme og får lov til at gøre hvert vores. Bare resten af familien er i råbe distance :-)

Jeg håber, I har haft en god sommer og fået skabt en masse gode oplevelser.


No comments:

Post a Comment