Saturday, February 22, 2014

Vrøvlehoved

Jeg elsker at være oppe sent om natten, når der kun er nattelyde. En seng, der giver sig, når nogen vender sig, køleskabet brummen, radiatorernes klikken, osv. Det er også oftest der, jeg skriver mine indlæg.

Men jeg kan godt se, at det der med det velformulerede forsvinder. Så selv om jeg ikke føler mig træt, så ses det på hvordan jeg skriver. Jeg vil gerne være velformulerende, sjov og inspirerende, men ender oftest bare med at være et usammenhængende vrøvlehoved. Til gengæld får jeg skrevet, og det er jeg både glad for og stolt over. Det er mit lille fristed, så bær over med vrøvlerierne og hæng på. Måske er der noget ved snakken fra min gamle dansklærer. At hvis du vil være god til at skrive, så skriv, skriv, skriv.

Inden bloggen skrev jeg sjældent. Mails ja, men det er oftest svar, spørgsmål og så lidt det løse, men meget var givet. Bloggen er stedet, hvor jeg starter ud med hvidt og helt selv vælger form og indhold. Jeg føler, jeg bliver bedre og det har jeg det godt med.

Mine døtre er ikke meget for at skrive, så jeg vil følge min læges råd, der fortalte, at hans søn heller ikke havde været glad. Men så havde en lærer tvunget eleverne til at fylde en side hver dag. Helt uden tanke på form, stavning og gramatik, men blot at skrive. Det havde gjort meget. Så denne sommer kan pigerne vente sig :-)


No comments:

Post a Comment