Friday, March 21, 2014

Den gang jeg fik kronisk dårlig samvittighed

Vi var til et middagsselskab, og sad og talte med en bekendt om at drikke, når man er gravid. Jeg ventede nemlig min første. Da kunne jeg fortælle, at jeg fornemmede, at det ikke ville skade barnet, hvis jeg fik en smagsprøve af min mands vin, men at det ikke var det værd mht. dårlig samvittighed.

Da jeg var 11 uger gravid var vi på rundtur i Italien, og nøj, hvor jeg savnede at smage vin og blive lidt glad småsnaldret. Jo, jeg fik lidt af min mands vin, men sjældent, da det jo ikke gjorde andet end understrege, hvad jeg ikke måtte, besluttede jeg mig for helt at undgå alkohol i graviditeten.

Det var så efterfølgende at vi var til middag og spørgsmålet blev stillet. Lige den aften slog det mig, hvad det ville sige at blive forældre. Den kroniske dårlige samvittighed. Den er der jo stadig selv om børnene er blevet tweens, og kan alting selv.

Jeg tænker tit tilbage til spædbørnstiden, og hvor rædsom jeg synes den var. Meget, meget lidt søvn og at næsten alle spørgsmål føltes som angreb, så man forsvarede de valg, man tog i forhold til sit barn og familie. Vores ældste var så dårlig til at sove, og når jeg fortalte det, fik jeg altid råd og fortællinger om hvad andre havde gjort. Så vi prøvede det ene, det andet ...og det tiende og følte os bare som endnu dårligere forældre. Så jeg prøver at være god til, når nogen fortæller om noget, der er dumt, at huske at ofte har de ikke brug for mine ideer, men meget mere "Hvor må det bare være svært." og så klappe i. Det er svært at være en lytter, men nej, hvor var det lige det, jeg godt kunne have brugt.

Forældrerollen synes jeg er så svær, fordi der ikke er en facitliste og man derfor bliver så hudløs. Men i stedet for god dialog, så synes jeg ofte det ender med angreb og forsvar, fordi der er sådan et behov for at retfærdiggøre forældrestilen. Som forældre kæmper jeg i forvejen nok med at føle mig god nok.

Det var ikke lige det jeg forventede af at blive forældre, men den kroniske dårlige samvittighed er blevet en fast følgesvend. Heldigvis er der så også meget andet, der følger med :-)


No comments:

Post a Comment