Jeg voksede op med forældre, der stressede over julen og der var alt for lidt tid til det julen er for mig. Så jeg prøver at være bedre.
Jeg vil hellere have et hus der flyder og så bruge lidt for meget tid her ved computeren og have børn, som kan røre sig. Det samme med julen. Vi har en masse dage mellem jul og nytår i år, så den hjemmelavede leverposteg og klejnerne bliver lavet der. De smager sikkert stadig godt. Gaver er primært til børnene og der pakker vi det ind inden weekenden og får styr på om det ser fornuftigt ud. Der er nemlig ingen ønsker udover den laptop, som datteren allerede har fået. Hun ved så også at julemanden nok springer over :-) Vi har købt gaver i løbet af året og mangler bare et overblik.
Endnu har jeg ikke tænkt over julemaden, men vi bliver bare os fire, så et eller andet i ovnen det meste af dagen og så noget nemt tilbehør. Vigtigst bliver risalamanden og den laves af resterne af risengrøden fra dagen før.
Jeg synes, der er så mange muligheder for ikke at stresse i julen. Nogen trives med det, men jeg er simpelthen for magelig anlagt til at ville gøre alt og alting selv. Hvordan har du det med december? Kan du finde ud af at få tid at nyde juletiden før den er forbi?
No comments:
Post a Comment