Jussi Adler-Olsen og oversættelser

Jeg har altid været vild med krimier. Pløjet mig igennem bibliotekets og har nydt, at der er kommer så mange flere på markedet de sidste år.

Afdeling Q serien kom jeg først i gang med sidste år og heldigvis levede serien op til forventningerne. Her i weekenden fik jeg mulighed for at lytte til den 4. bog i serien på engelsk. Det er ikke første gang jeg lytter til en dansk bog på engelsk og har flere kommentarer til det.

Alle danske stednavne var bibeholdt og man kunne høre oplæseren lige holdt en pause inden han udtalte og man kunne næsten også høre lettelsen, når han slap igennem. Jeg må indrømme, at jeg er fan af at man oversætter stednavnene. Hvorfor ikke lave Stormgade om til Storm Street?

Her skal jeg spole lidt tilbage. Jeg fik muligheden for at diskutere Millinium serien med et par amerikanere, og de fortalte, at de var startet på serien, men havde måtte opgive, da alle navnene endte med at flyde sammen. Så tænkte jeg på, hvordan jeg selv har det, når jeg læser asiatiske bøger. Jeg kan have svært ved at skelne personerne, men når der så kommer mange stednavne tilmed, bliver det rigtig svært. Især når jeg ikke har noget forhold til geografien.

Spørgsmålet er, om det ødelægger noget af indholdet at oversætte stednavnene eller om det giver en større læseglæde.  Jeg tror det sidste.

En anden ting ved oplæsningen der irriterede voldsomt. Carl Mørk har ikke noget specielt pænt sprog, men at høre F ordet igen og igen var bare for meget. Jeg kan ikke mindes at have læst en amerikansk bog, hvor det bliver brugt i flæng. Mit gæt er, at oversætteren har oversat til engelsk, men ikke til amerikansk.

Konklusionen er, at jeg tror, danske bøger kunne have større kommerciel succes i udlandet, hvis man var mere opmærksom på oversættelserne og valget af navne og geografi.