Fodbold

Fodbold feberen er rundt om mig...... Nøj, hvor jeg glæder mig til det er slut. Jeg har prøvet, men jeg kan simpelthen ikke blive grebet af det. Begge børn spiller og selv når de er på banen, keder jeg mig bravt.

For længe siden var jeg lørdagspostbud og den bedste måde jeg kunne falde i søvn efter arbejde, var ved at tænde for tv og lade engelsk tipsfodbold køre som baggrundsstøj.

Sådan har jeg det med det meste sport. Der er bare ikke noget der fanger. Når herrelandsholdet spillet håndbold sidder resten af familien klistret til tv, for med rigtig god vilje, er vi i familie med en af spillerne. Det keder mig stadigvæk. Jeg er glad for, vi har fået børnene, så min mand har nogen at råbe sammen med.

Her er det fordelen at jeg er forholdsvis anonym, for jeg oplever, at jeg ikke skal fortælle det højt, at  sport på tv keder mig. Det bliver nærmest taget som en personlig fornærmelse, og jeg ville da også gerne forstå begejstringen. Det gør jeg bare ikke.

Endnu en hemmelighed er delt :-)