Saturday, June 7, 2014

Hotelovernatninger / mine erfaringer og tips

Både min mand og jeg har haft arbejde, hvor vi rejste meget og overnattede ofte ude. Min mand boede så meget på et hotel, at han endte med at blive venner med receptionisten.

Her er mine tips, hvis det er lidt dyrere overnatninger.
  • Check om de har et medlemskab. Ved konsekvent at bruge den samme kæde fik vi sparet nok point sammen til at få overnatninger.
  • Promotions. Især om sommeren er der ofte gode tilbud. Vi fandt en sommer en kæde, der tilbød en gratis overnatning på et hvilket som helst hotel i kæden, når man havde haft to overnatninger. Vi fandt det billigste hotel og overlevede 4 nætter og til gengæld fik vi to overnatninger i en storby.
  • Receptionister kan bestikkes. Vi har aldrig prøvet, men det fortalte vores ven os at det var meget almindeligt. Man har meget magt, når man bestemmer værelser.
  • Spørg altid om opgraderinger. Der er mange hoteller, der har et klub niveau, som f.eks. inkluderer morgenmad. Jeg oplever, at hvis man opfører sig pænt og spørger venligt, så er det ikke uhørt at blive opgraderet.
  • Når man bestiller, kan det være værd at kigge på om man kan bestille på klub niveau. Jeg finder at det ofte er prisen værd, når det inkluderer snacks og morgenmad.
Da vi fik familie og selv skulle betale, blev det lige pludselig nogle andre krav. 

  • En af de første gange vi tog på hotel med børnene, var det 3 timer væk. Hver gang vi prøvede at forlade poolen, var der ramaskrig fra børnene. Vi lærte, at det er vigtigt, at finde ud af hvad et godt ophold er. Så i stedet for at køre tre timer, begyndte vi at finde hoteller i nabolaget. Det har været en stor succes. Alle stresser mindrer, når formålet er at dase i poolen, dele en flaske vin på værelset og sumpe foran filmkanalerne.
  • Man kan bestille pizza til værelset. Vi har sparet mange penge ved at ignorere hotellets restauranter og i stedet ringet til det lokale pizzarier. Det er også mere populær mad hos børnene.
  • Vi vælger altid hoteller, hvor morgenmad er inkluderet og hvor der er pool. Morgenmaden på hotel er vi voksnes luksus og det sparer os mange penge i forhold til enten at skulle ud og købe eller gå i restauranten. Poolen er ikke helt så vigtig længere, men skal være der. Især hottub. Vi oplever, at morgenmaden ofte er en del af hoteller med færre stjerner, da de er gearede mod familier og ikke forretningsfolk.
  • Sweetdeals, osv.  Ring til hotellet og sig, at I har set der er en sweetdeal, men at I hellere vil bestille direkte. Vi har oplevet at hotellet giver samme pris og de tjener mere. Til gengæld kan man så måske få afbestillingsmuligheder.
  • Få nyhedsmails fra hotellet og følg deres facebookside. Der ser man først gode tilbud.
  • Check tidligt ind. Hvis værelset er klart, er det ofte muligt at checke ind tidligt. Vi tager af sted med to planer. En for at få værelset og et for at få det sent. Endnu kan jeg ikke mindes vi ikke fik det tidligt. Husk også at bede om en sen check ud. Det giver mere ro om morgenen.
  • Tag frugt med fra morgenmaden. Det er en god snack efter en formiddag i poolen.
Vi fandt, at hoteller med tre stjerner eller mere var før børn. Til gengæld var tre stjerner eller mindre de perfekte familiehoteller.

Vi voksne har ofte delt os, så jeg oser om eftermiddagen og han er ude at få en øl om aftenen.

Mange griner af os, når vi siger, vi bor lokalt på hotel. Vi er ligeglade. Det har været så god en løsning for os som miniferie.

2 comments:

  1. Jeg synes det er fedt og vi gør lidt det samme. Ikke helt lokalt men vi kører til england jævnligt og overnatter på vejen. Vi sørger altid for det er med morgenmad, vi tager frugt med derfra:) og vælger altid 2 max 3 stjerne da, som du skriver, de er mere børnevenlige:) Gode tips:)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak skal du have. Jeg ville have forsvoret, at det var noget for os og det er helt klart pga. børnene vi gør det. Ellers ville vi tage længere væk. Men vi tvinges alle til at bare slappe af. Lidt som når man lejer et sommerhus, hvor der ingen pligter er. Derhjemme er der altid en dårlig samvittighed, der lurer, hvis man ikke er i gang. God pinse til dig.

      Delete