Monday, September 29, 2014

Hunger games trilogien

Her i weekenden var jeg til bagagerumsmarked med min store datter. Jeg prøvede at begrænse mig, men helt godt gik det ikke. Min datter fandt bøger, og da hun er hurtiglæser, har jeg nærmest ikke set hende siden.

Hun har kastet sig over "Hunger Games" trilogien. Den type fantasibøger siger mig intet og jeg har det altså lidt svært med, at hun læser dem. Hun er allerede nået til 3. bog. Til gengæld fik vi en god snak i dag, for hun blev rigtig ked af nogle af de ting, hun læste.

Hun mente, at hvis en bog, fik hende til at græde, måtte det være en god bog. Jeg måtte så fortælle, at jeg er uenig. Det er altså ikke nødvendigvis klassikere, når jeg læser noveller i ugebladene, men de kan sagtens få tårerne til at flyde til stor irritation for mig. Det bliver værre og værre som jeg bliver ældrer og jeg er så træt af det.

Nå, men nok er Hunger Games ikke noget for mig, men jeg har fået nogle af de bedste samtaler om bøger med min datter, og det er så godt. Det er en god måde for os at lære af hinanden og jeg får en bedre fornemmelse af, hvor hun er.


No comments:

Post a Comment