Forelskelse og sommerfugle i maven

I sidste uge havde vi besøg af vores fraskilte ven i et døgn. Jeg har tidligere omtalt ham og ekskonen, som vi var på ferie ved denne sommer. Mig og pigerne hos hende og min mand hos ham. Det var rigtig godt at se ham. Jeg trængte sådan til at høre hans version af skilsmissen for at få lidt ligevægt. Det er svært, når man holder af begge.

Han har fået ny kæreste og er blevet papfar og var selvfølgelig rigtig glad. Jeg synes, det er fantastisk for ham, samtidig med det er lidt svært at følge med. Jeg er glad for, at jeg nok ikke kommer til at møde den nye foreløbig. Det er jeg vist ikke klar til.

Han fortalte om at være forelsket og have sommerfugle i maven og jeg kommenterede, at det jo også var mange år siden, han havde prøvet det. Han var uenig. Selv i slutningen af ægteskabet havde han haft øjeblikke af det med konen.

I dag spurgte jeg så min mand, om han heller ikke oplevedet det længere. For jeg kan ikke selv huske, hvornår jeg havde det sidst. Hans svar var, at det havde han, når han vidste han kom hjem til en skideballe!.

Jeg ved, jeg ikke er særlig romantisk, i modsætning til min mand, så det var godt at vide, at vi er samme sted. Det kan godt være at sommerfuglene er flagret videre, men det gør ikke noget. Vi har noget andet i stedet for.