Wednesday, October 2, 2013

Blog kommentarer

Jeg følger en del blogs og synes det er hyggeligt. Lige nu er der en debat vedrørende kommentarer eller manglen på samme. Her er så min holdning:

Jeg skriver denne blog for mig. Det er min elektroniske dagbog og hvis den ikke var elektronisk, så ville jeg aldrig forvente nogen læste den. Tværtimod ville jeg blive sur, hvis nogen læste min personlige dagbog. Jeg husker stadig, hvordan min søster forsøgte at finde nøglen til den dagbog, jeg havde som teenager. Nu ligger min dagbog så på nettet og jeg har valgt, at den ikke er mere personlig end at den godt må blive læst af hvem der end gider.

Det er hyggeligt med kommentarer og jeg takker for hver eneste jeg har fået og får, men det er altså ikke grunden til jeg skriver blog. Jeg skriver for at sætte ord på mine tanker og for at have et sted, hvor jeg kan gå tilbage i tiden og se, hvor mit liv var på det tidspunkt. (Ligenu er det altså ikke så langt :-)). Altså kan jeg ikke blive stødt over ingen kommenterer eller få følelsen af min blog er spild af tid, hvis jeg ingen kommentarer får.

Jeg har ingen planer om at vise dagens outfit og slet ikke, når jeg er typen, der køber flere stykker tøj af samme slags, når jeg finder noget jeg kan lide. Det ville blive noget ensformigt og det ville være noget så uinteressant for mig at se tilbage på om et år.

Konkurrencer deltager jeg med glæde i, men det forventer jeg heller ikke bliver en del af min blog. Jeg kan ikke se, at nogen har lyst til at lade mig skrive om produkter, da jeg er alt for kritisk.

Så følg mig eller lad være. Kommenter eller lad være. Så passer jeg min blog så længe :-)

2 comments:

  1. Tak fordi du kiggede forbi min blog og deldager i min Give-Away:) ha' en go' dag:)
    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2013/09/fotobog-og-en-give-away.html

    ReplyDelete