Ups - jeg får lige øje på et nydeligt par på den anden side af gaden, der ringer på genboens dør. Hmnnnn. Er det så nu, jeg bliver siddende, hvor jeg let kan ses og bare er uforskammet og lader være med at lukke op. Eller er det nu jeg skynder mig på toilettet og lader som om, jeg ikke er hjemme. Eller skal jeg finde smilet og fortælle, jeg ikke er interesseret. For mit gæt er, det er Jehovas Vidner.
Jeg beundrer dem for deres ihærdighed, men kan også mærke, at det irriterer mig voldsomt, at de trænger sig på. Det er jo for fjollet, da jeg bare kan sige pænt nej tak, men af en eller anden grund føles det som om Nej'et skal forsvares. Og det er vist mere inde i mit hoved ind hvad de forventer. Når de gider bruge deres tid på at gå rundt, så kan jeg vel også bruge det halve minut til at opføre mig ordentligt!
.......stykker.
- Tingene kan ikke fås igen. De 30 krystalglas jeg arvede, men som jeg ikke kan lide at drikke af og som både er klodsede og ikke specielt pæne. Men de minder mig jo om et kært menneske, så derfor venter jeg hele tiden med at tage en beslutning. For jeg ved jo godt, hvad jeg burde.
- Lortearbejde. Det er altså ikke sjovt at få styr på diverse malerrester. Hvilke farver kan stadig bruges og hvilke skal bare ud. Dvs. der også skal mærkater på, måske skal nogle af bøtterne åbnes, og der skal laves en farvetest for at være sikker. Sådan projekter har vi mange af.
- Måske kan det bruges et andet sted. Vi har flere kasser med gamle gardiner fra vores tidligere hjem. Det kunne jo være rart at spare nogle penge, hvis de kan genbruges, men nu har de ligget der i kasserne i laaaaang tid, så der kan sikkert godt ryddes op.
PS
Beklager denne, men linket gør livet lettere for mig :-)
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/10889751/?claim=48sy9qf9ry8">Follow my blog with Bloglovin</a>
No comments:
Post a Comment