Jeg har ikke et problem med min alder, men af en eller anden grund, så har jeg altid holdt fast i at jeg er 29. Måske startede det med min mand er yngre, men det er lidt ligegyldigt. Jeg er 29 ;-)
Flere har spurgt forsigtigt til om jeg ikke overvejede at blive 39, men jeg har holdt fast i at være 29. Min lillesøster og jeg diskuterer så om hun er ældre end mig, da hun har passeret de 40, og ja, aldersmæssig er hun, men ikke mht. fornuft og beslutningskraft. Der vil jeg altid være storesøster :-)
En af fordelene ved de 29+ år jeg er blevet, er, at jeg ofte sidder med gamle venner og snakker om hvad vores venskaber har betydet for hinanden. Den bevidsthed der er om venners betydning er noget, som er kommet med alderen og det mest fantastiske er, at jeg finder det er gennemgående, at vi siger det højt. Der er da ikke noget bedre end når ens venner fortæller, hvornår og hvorfor og stadigvæk er vigtig i deres liv. Tak for det.
No comments:
Post a Comment