Min datter har aldrig haft let ved at få venner og har været ensom i skolen. Men sidste år fik hun en god veninde og vi åndede lettet op for at det endelig var lykkedes. De så hinanden i løbet af sommeren, men efter ferien blev min datter total ignoreret af veninden.Det var så hårdt, men heldigvis var der kommet en ny pige i klassen, som min datter blev venner med og det var skønt at mærke, hvordan hun trivedes.
I de sidste uger har vi mærket at noget ikke var godt, men først i weekenden fandt vi ud af, at de to veninder har fundet sammen og vores datter er frosset ud. Det gør så ondt. Hun står på sidelinien og mindes hele tiden om, hvad hun ikke har længere.
Jeg havde ikke verdenens nemmeste skolegang og har sådan håbet, at mine børn skulle få det nemmere. Det er så hårdt at stå på sidelinien og ikke være i stand til at fixe det. Ligegyldig hvor meget jeg fortæller hende, at hun er dejlig og skøn og elskelig, så viser skolelivet hende, at det ikke er sandt.
Kryds fingre for os, for det har vi brug for.
Håber hun snart får en ny ven. Krydser fingre for hende.
ReplyDeleteHvor er det ærgerligt de andre pigers for ældre ikke er opmærksom som dig og måske kunne fortælle deres døtre, at man ikke bare sådan vender ryggen til sine venner. Synd jeres skole ikke er obs på det så de kunne gi' en hånd med. Håber det bedste for din datter.
Tak for din søde kommentar. Jeg har gjort de samme overvejelser, men desværre kan venskaber ikke bare trylles frem med forældrenes hjælp. Mobning er oftest synligt, men lige præcis denne type er svær. Usynliggørelse er svær at håndtere for alle.
ReplyDelete