Jeg synes, det er så svært, når det er et fælles vennepar, hvor min mand er venner med manden og jeg er med konen. Det blev jeg mindet om aftenen, hvor de flyttede fra hinanden, og vi pigevenner troppede op med snacks og drikkevarer, så hun ikke skulle sidde alene. Så kom historierne, som jeg ikke anede noget om og pludselig så jeg manden i et andet lys, som jeg slet ikke havde lyst til.
Samtidig var min mand der jo for manden og han oplevede det samme med modsat fortegn. Så er det vi sidder herhjemme og ikke rigtig ved hvad ben vi skal stå på. Vi er ikke vant til at have hemmeligheder for hinanden, men lige i denne situation vil vi helst ikke vide hvad vi hver især har hørt og samtidig vil vi så gerne dele det.
Jeg har rigtig svært ved at takle det, fordi jeg har en stor loyalitetsfølelse overfor mine venner. Men jeg er jo stadig den heldige, for det er ikke min verden, der bliver rykket op og skal genfindes.
I øvrigt kom min yngste datter og fortalte mig for nogen tid siden, at hvis vi skulle skilles ville hun bo hos mig og ville bare have sin Ipad med sig! Et par timer senere kom hun og fortalte, at hun også skulle have opladeren med...... Så er det på plads :-)
Ja, børn har helt styr på hvad de vil:) Vi har et forældrepar fra vores datters klasse (2 klasse går de i) der skal skilles. Det er ikke venner som sådan men vi ser dem jo og de er et par vi begge kommer godt ud af det med. Jeg har sclerose - det har manden hos dem der skal skilles også så det gør jo måske vores kendskab til hinanden er lidt anderledes end til de andre forældre i klassen. Min mand og jeg finder det for det første chokerende de skal skilles - didn't see that one coming - men også rigtig sørgeligt. Både manden og konen er så ærlige omkring det til os så det er pænt tæt på. Men selvfølgelig ikke så svært for os som for jer, hvor I er tætte venner med begge. Håber det bliver nemmere for alle.
ReplyDeleteJeg er lige ved at tro, det er mere svært for jer, fordi du har et fællesskab med manden. Det er bare så svært at finde ud af hvordan man opfører sig ordentlig overfor dem efterfølgende. Denne sommer skal vi atter en gang besøge et andet hold venner, som vi plejer at bo hos nogle dage. I år er der bare den hage ved det, at de også er ved at blive skilt og ikke bor sammen. Så bor vi så hos den ene eller den anden og besøger de hinanden og vil de kunne holde ud at være sammen, fordi vi kommer? De glæder sig meget til at se os, og vi glæder os meget til at se dem, men samtidig føles det også som om vi stikker hånden i et hvepsebo. Sikke noget rod og samtidig må jeg huske, at vi er dem der har det nemt. Knus til dig og håber, at I kommer vel videre.
ReplyDeleteJa, det er bagefter det bliver akavet og svært med, hvad man lige siger.
DeleteDet lyder som det kan blive svært men dejligt I vil prøve, at se jeres venner til sommer alligevel - Håber de kan være sammen uden problemer sammen med jer.
Jeg kan nogle gange have helt dårlig samvittighed over at have den bedste mand i verden og et skønt ægteskab med skønne børn, når flere omkring en ikke klarer det og skal skilles. Knus herfra:)
Ingen grund til dårlig samvittighed. I har bare været heldige at møde hinanden på det rigtige tidspunkt og det er da bare fantastisk. KNUS.
DeleteThis comment has been removed by the author.
ReplyDelete