Distræt

Jeg er bare så glemsom. Det er ikke noget nyt og det bliver bestemt ikke bedre med alderen. I dag blev jeg mindet om det, da jeg gik ud til postkassen og næsten glemte at få posten med ind. For inden jeg nåede til postkassen, havde jeg set en gren på plænen, jeg lige ville smide væk.

Som barn glemte jeg flere gange hunden, når jeg havde gået til købmanden og kom hjem med varene. Så måtte jeg tilbage igen og ganske rigtig. Der stod hunden og kiggede fortrødent. 

En af de værre var den gang vi var nogle piger i en pool med vores børn. 3 kvinder og 6 børn. Det skulle lige være til at overkomme. Jeg var i den lave ende og den ene mor bad mig holde øje med hendes søn, der legede på trappen, for han ville ikke kunne bunde, hvis han gik længere ned. 30 sekunder senere lød det "undskyld mig Astrid, men jeg tror min søn er ved at drukne". Ganske rigtigt. Vi nåede at redde ham uden den store dramatik. Den dag i dag synes jeg, den anden mor er en af de sejeste mødre jeg har oplevet.

Der er en grund til at jeg altid siger, at på en god dag, så husker jeg at få begge børn med hjem!