Genbrug og Loppemarked

Jeg voksede op i en stor familie. En meget stor familie. Så der blev arvet og genbrugt på livet løs. Der var altid en kusine at arve noget fra. Så da jeg flyttede hjemmefra havde jeg en afsky for alt aflagt tøj.

Det tog år inden jeg bevægede mig tilbage til genbrug, og jeg var sikkert en af de mest kræsne købere, man kunne finde. For det var inden det var hipt at købe brugt.

Da første barn blev født, blev der købt ind i lange baner af tøj. Alt andet udstyr begrænsede vi os med. Det skyldtes at vi havde passet hus for nogle venner og vi så, at hele deres kælder var fyldt med babyudstyr, som deres 2 årige var vokset fra. Nå, tilbage til tøjet. Da jeg så hvor meget tøj vi havde købt og hvor lidt det var blevet brugt, før babyen var vokset ud af det, tog jeg en beslutning. Siden er næsten alt af børnenes tøj købt i genbrug. Sko er nye og jo, måske nogle gode tilbud på nyt tøj, men de skal være virkelig gode og ellers har vi jo både fødselsdage og jul. Jeg har været til loppemarkeder, hvor jeg købte 5 kasser tøj rimelig ubeset. Det var nemt og halvdelen var fantastisk tøj og resten kom til genbrug.

Den ældste begynder så småt at have ønsker og det lytter vi til, men ellers er hun stadig tilfreds med at gå i genbrug. Dog må jeg indrømme, at hvis jeg fornemmer et stykke mærketøj er vigtigt for hende, så får hun det. Det sker et par gange om året, når hun fornemmer, hvad andre går med. Spil køber vi også brugt. Vi går på loppemarkeder og børnene får nærmest frit slag. Det bliver så årets legetøj.

Denne weekend er det tid til "årets" loppemarked. Det er lokalt og stort og billigt. Der plejer vi at slæbe kassevis af sager med hjem uanset hvor meget vi plejer at sige vi skal begrænse os. Men min mand finder værktøj, jeg finder puslespil og alle former for kreative ting, mens børnene finder legetøj og bøger. Ih, jeg glæder mig allerede.