Musik og anbefaling

Man skal vist ikke have læst meget i min blog, før man finder ud af, at jeg holder meget af musik. Der er næsten altid en sang inde i mit hoved og det er sjældent, jeg kører bil med pigerne, uden de beder mig om at lade være med at synge. Men jeg er ikke særlig musikalsk.

I min barndom var Giro 413 musikkEN. Jeg kan ikke mindes en pladespiller eller at radioen blev brugt til andet end at sove middagslur til om søndagen. Jeg var total musisk analfabetisk, da jeg startede i gymnasiet, hvis det da ikke lige var Giro 413 eller Melodi Grand Prix.

Det er sikkert også en af grundene til, at det er vigtigt for mig at pigerne lærer at spille klaver. De spørger ofte, hvorfor de skal, og egentlig synes jeg ikke, det er godt nok at sige, at det er fordi jeg ville gerne have haft musikundervisning. For de er dem og ikke mig. Men jeg synes altså, det er vigtigt, de får en musikforståelse.

Det er længe siden, jeg har lyttet til en CD, som jeg bare har lyst til at høre igen og igen. Men sådan har jeg haft det siden, jeg fik Sam Smiths "In the lonely Hour". Den er ikke påtrængende, han har en fantastisk stemme. (Den minder mig lidt om Aaron Neville.) Derfor kan jeg holde ud at lytte til den igen og igen. Jeg kan på det varmeste anbefale den.