Distræt

Jeg er bare så glemsom. Det er ikke noget nyt og det bliver bestemt ikke bedre med alderen. I dag blev jeg mindet om det, da jeg gik ud til postkassen og næsten glemte at få posten med ind. For inden jeg nåede til postkassen, havde jeg set en gren på plænen, jeg lige ville smide væk.

Som barn glemte jeg flere gange hunden, når jeg havde gået til købmanden og kom hjem med varene. Så måtte jeg tilbage igen og ganske rigtig. Der stod hunden og kiggede fortrødent. 

En af de værre var den gang vi var nogle piger i en pool med vores børn. 3 kvinder og 6 børn. Det skulle lige være til at overkomme. Jeg var i den lave ende og den ene mor bad mig holde øje med hendes søn, der legede på trappen, for han ville ikke kunne bunde, hvis han gik længere ned. 30 sekunder senere lød det "undskyld mig Astrid, men jeg tror min søn er ved at drukne". Ganske rigtigt. Vi nåede at redde ham uden den store dramatik. Den dag i dag synes jeg, den anden mor er en af de sejeste mødre jeg har oplevet.

Der er en grund til at jeg altid siger, at på en god dag, så husker jeg at få begge børn med hjem!

Skilsmisse

Nej, jeg skal ikke skilles, men i vennekredsen er - endnu - et par blev skilt.

Jeg synes, det er så svært, når det er et fælles vennepar, hvor min mand er venner med manden og jeg er med konen. Det blev jeg mindet om aftenen, hvor de flyttede fra hinanden, og vi pigevenner troppede op med snacks og drikkevarer, så hun ikke skulle sidde alene. Så kom historierne, som jeg ikke anede noget om og pludselig så jeg manden i et andet lys, som jeg slet ikke havde lyst til.

Samtidig var min mand der jo for manden og han oplevede det samme med modsat fortegn. Så er det vi sidder herhjemme og ikke rigtig ved hvad ben vi skal stå på. Vi er ikke vant til at have hemmeligheder for hinanden, men lige i denne situation vil vi helst ikke vide hvad vi hver især har hørt og samtidig vil vi så gerne dele det.

Jeg har rigtig svært ved at takle det, fordi jeg har en stor loyalitetsfølelse overfor mine venner. Men jeg er jo stadig den heldige, for det er ikke min verden, der bliver rykket op og skal genfindes.

I øvrigt kom min yngste datter og fortalte mig for nogen tid siden, at hvis vi skulle skilles ville hun bo hos mig og ville bare have sin Ipad med sig! Et par timer senere kom hun og fortalte, at hun også skulle have opladeren med...... Så er det på plads :-)

Venner

Her på mit bord har jeg en lille pose fra Chanel stående. Inde i den er der duften Coco Mademoiselle, som jeg vist ikke har prøvet før. Den har jeg fået af min veninde, som var til et eksklusivt arrangementer, hvor det var goodiebagen. Det er også via hende jeg har et par designer tasker (dog ikke Chanel :-)).

Hendes økonomi er i en anden klasse end min. Det afskygger sig i hendes børns privatskole, hotellerne hun vælger, ferierne og bilmærket. Hun er fit og jeg er fed. Hendes tøj er luksus, og mit er praktisk. Set udefra kan vi ikke være mere forskellige.

Vi har mødt hinanden sent i livet, så forskellene har altid været der og alligevel er vi bedste veninder. Vi er der for hinanden og kan være os selv i hinandens nærvær. Vi har svært ved i dag at huske eller forstå, hvordan venskabet opstod, men ved begge at det er unikt. Vi ved også, at vi har mange af de samme værdier og at vi begge hviler meget i os selv, og vi tror, det er meget medvirkende.

Jeg føler mig meget rig over at have hende i mit liv.

Min søster har sommetider kommenteret at det er en broget flok venner jeg har. Det er skønt med venner med alle mulige uddannelser, erhverv, kærlighedsforhold og boligformer. Der er så meget at lære. Jeg synes, det er fantastisk fordi jeg får så mange forskellige input. Jeg er heldig.

Minecraft

Mine børn er fuldstændig hooked på Minecraft, som de spiller på pc så meget som muligt.

Jeg synes, det er svært, når ens børn bliver fan af noget, jeg intet forhold har til. Jeg har forsøgt at prøve spillet, men jeg kan slet ikke blive fanget. Vi har overvejet om, de slet ikke må spille spillet, især efter vi fandt ud af, at vores ældste havde fået telefonnummeret til en dreng.....Sproget børnene chatter med er heller ikke altid lige stuerent.

De spiller i vores stue, så vores valg har været at de får lov. Allerhelst ville jeg stadig at de spillede Ludo, men jeg tror på, at jeg nu kan lære dem noget om internettet og sikkerhed, ved at de er online i vi voksnes nærvær. Ligenu har de nemlig stadig en alder, hvor de deler det meste med os.

Det er svært at være forældre. SUK!

Lokal ferie

Vi har en uges ferie og efter noget snak, blev vi enige om, at vi ikke ville nogen steder. Så i stedet bliver det uge i lokalområdet. Dvs. vi har sat os for at lade som vi er på ferie og laver planer for hvad vi skal se.

Det er så nemt at glemme de gode ting, der er i nabolaget. Nu tager vi os så tid til at få spist på den restaurant, vi har snakket om, men aldrig taget os tid til. Der bliver museumsbesøg, tur i svømmehallen og en tur til en park og sikkert noget mere. Endelig har vi lavet en aftale om at dagene sluttes af med at se en Harry Potter film. Jeg tror, pigerne ser mere frem til denne ferie end nogen anden og vi voksne er også godt tilfreds.

Jeg glæder mig til ferien for det er let at glemme at se de steder, man altid kan se.

PAS PÅ

Det siger jeg alt for mange gange hver dag. Alt, alt for mange gange.

"Pas på tiden. Du kommer for sent i skolen"

"Pas på når du går ned af trappen for du har mange ting i hænderne"

"Pas på når du cykler så hurtigt"

"Pas på du ikke spilder"

"Pas på bogen. Den er fra biblioteket"

Jeg kan slet ikke forstå mine børn tør noget som helst, for hvordan skal de dog turde noget som helst, når jeg hele tiden ser fare i deres omgivelser. Heldigvis er de vist blevet gode til at lukke det ude, men jeg vil øve mig. Ikke i ikke at se fare overalt, men i at give udtryk for det.

Håndværker i huset

Vi har en dør, som har råd, så en af vores naboer er håndværker og gav en god pris for at ordne det. Dvs. skifte det rådne ud, som så viste sig at blive dyrere end en ny dør. Altså blev projekt råd lige pludselig en ny dør. Nu viser det sig så der er endnu flere problemer.

Jeg hader at have håndværkere i huset. Det lille job, der var til at overskue økonomisk ender altid med at koste en halv arm eller i hvert fald den luksusting, som jeg endelig troede vi havde råd til. Øv altså.

Det kan godt være det er rart med egen have og ingen overboer osv. men nogen gange drømmer jeg mig tilbage til min andelslejlighed på Vesterbro, hvor der aldrig var den slags grimme overraskelser, ingen græsplæne, der skulle klippes og hvor alt var lige uden for døren.

Når andre taler om sommerhuse, så drømmer jeg om at have en lille hybel inde midt i København. Det ville være min perfekte ferie at være lige hvor alting sker. Nå, jeg vil kigge efter flybilletter til Paris :-) God weekend.