Saturday, July 19, 2014

Pip fra sommerferien

Hold da op. Jeg har lige brugt en halv time på at finde ud af at komme ind på min blog :-) Sådan er det at arbejde fra sin egen pc og så pludselig låne sig frem.

Vi turnerer rundt.

København:

Københavns Bymuseum. Ungerne elskede at lege med Legoklodser oppe under taget og det nød jeg også. Dog ville jeg have nydt det bedre, hvis der havde været bedre siddepladser til os dovne og endnu mere hvis der havde været wi-fi

Post og Telegrafmuseet: Legeafdelingen var børnene vokset fra, men de nød udstillingen. Jeg følte mig håbløs gammeldags over at skulle forklare konceptet af en telefonboks!

Nationalmuseet. Legeafdelingen er stadig et hit selv om der ikke længere er stylter. Endnu bedre: Kun en indgang som også er udgang. Dvs. jeg fik snakket længe med en ven, jeg ikke havde set længe.

Glyptoteket: Børnene er blevet for store. Før kunne de tælle børn på vandmoderen igen og igen og komme til forskellige resultater. Denne gang blev det altid det samme (jeg sagde ikke, at jeg talte forkert). Til gengæld fik vi set mere af museet.

Tivoli: Turpas er en god ting selv om børnene er mere modige end mig.

Så var der også lige Botanisk have, Kongens Have og nogle legepladser. Vi gjorde det godt.

Største minus vi oplevede i København er at SFOerne eller hvad det nu er, har overtaget mange af stederne. Således købte jeg billet til Københavns Bymuseum og fortalte vi var der, for at lege med Lego. Svaret var, at hun håbede der var plads, for der var en SFO. På Post og Telegrafmuseet var det lidt det samme. Vi blev jaget væk fra et bord, da der skulle de spise frokost og fra et andet rum, da der skulle de komme senere. Godt for dem, men dumt for os gæster, der i forvejen føler os trængt af, hvor meget de fylder i landskabet på museerne.

Sønderjylland. Legoland var et hit og med lidt regn i luften, var det overskueligt. Første besøg så det var på tide. Slotssøbadet i Kolding var højdepunktet og der var wi-fi!!!

Brunch på Krusmølle kan bare så meget anbefales. MUMS.

Midtjylland. Himmelbjerget og Leg i Byen, der var på besøg, var et stort hit. Regnen generede kun de voksne. Århus var hyggelig som altid, selv om det irriterer mig, at vi ender i Magasin, når vennerne vil forkæle pigerne med tøj.

Vestjylland. Hanklit på Mors bliver vi aldrig træt af. Vi ender krumrygget af at se efter sten ol. men pyt. Der er så flot. Molermuseets fossiljagt var et hit og den yngste endte i radioen. Det har vi hørt meget om....fra hende.

Næste stop er Paris.

Rigtig god sommer derude.

Thursday, June 19, 2014

Sommerferie "mode"

Nej, det er ikke mode som fashion, men mode som computer.

Jeg fornemmer, at min blog bliver meget stille denne sommer, og jeg nægter at have dårlig samvittighed over, at jeg spilder tid med min familie.

Masser er planlagt.

Legoland, museer i København, Molermuseet på Mors og så venne- og familiebesøg i lange baner.

Den større rejse bliver til Paris. Hotwire.com sørgede for billig overnatning og momondo.com gav flybilletter til en ok pris. Der er bestilt guided tur til Eiffeltårnet, primært for at slippe for køen, da billetterne allerede var udsolgt. Jeg glæder mig så meget og meget mere end pigerne, men mest fordi de ikke kan forholde sig til det.

Vigtigst for mig bliver at sidde ude om aftenerne med et glas vin og bare nyde at det er sommer.

Rigtig god sommer til jer derude


Sunday, June 15, 2014

Lidt for smart

Da jeg var barn, var der kun tv sidst på dagen og børnetv var en 1/2 time. Så det så jeg. Nu kan mine børn konstant se tv, spille spil på spillekonsoler og pc og hvad ved jeg. Jeg synes, det er svært at finde ud af, hvad der er ok og hvad der ikke er.

Hos os er det blevet meget til, at børnene  næsten ikke rører noget af det i løbet af ugen, men til gengæld får lov til en del fredag aften og i weekenden. Men vi har også dummet os.

Typisk er familien oppe omkring kl. 7, så vi fortalte ungener, at de måtte spille fra de vågnede til morgenmaden, som plejer at være kl. 8. HA. Første lørdag var den ældste oppe før 5 og syntes, det var da det bedste, der var sket her. Så måtte vi lige revidere reglen til at det er fra kl. 7. :-)

Jeg savner vores hyggetid i sengen om morgenen, hvor vi alle samledes, men samtidig gør det en masse for børnene, at de har garanteret tid til at spille i weekenden. Selv om det yngste, der har et ualmindelig godt sovehjerte, af og til ender mopset, fordi hun sov "over".

Et lille ps. I går var jeg træt tidligt, men da jeg ikke kan sove mange timer af gangen, vil jeg helst ikke for tidligt i seng. Så er det jeg sidder ved pc'en og finder musik, især den nostalgiske slags. I går endte jeg med at gå i seng tidligt, da jeg fandt, jeg sad og så dette, fordi jeg lige skulle høre titelsangen, men blev så hængende..... pinligt, ikke?


Thursday, June 12, 2014

Fodbold

Fodbold feberen er rundt om mig...... Nøj, hvor jeg glæder mig til det er slut. Jeg har prøvet, men jeg kan simpelthen ikke blive grebet af det. Begge børn spiller og selv når de er på banen, keder jeg mig bravt.

For længe siden var jeg lørdagspostbud og den bedste måde jeg kunne falde i søvn efter arbejde, var ved at tænde for tv og lade engelsk tipsfodbold køre som baggrundsstøj.

Sådan har jeg det med det meste sport. Der er bare ikke noget der fanger. Når herrelandsholdet spillet håndbold sidder resten af familien klistret til tv, for med rigtig god vilje, er vi i familie med en af spillerne. Det keder mig stadigvæk. Jeg er glad for, vi har fået børnene, så min mand har nogen at råbe sammen med.

Her er det fordelen at jeg er forholdsvis anonym, for jeg oplever, at jeg ikke skal fortælle det højt, at  sport på tv keder mig. Det bliver nærmest taget som en personlig fornærmelse, og jeg ville da også gerne forstå begejstringen. Det gør jeg bare ikke.

Endnu en hemmelighed er delt :-)

Tuesday, June 10, 2014

Se og Hør skandalen

Nu springer jeg til noget helt, helt andet.

Min mand arbejder i IT branchen og jeg har også arbejdet der. Sikkerhed med data er noget, der har fyldt meget i vores samtaler herhjemme.

Kort fortalt, så har man hos Nets haft en medarbejder, der havde adgang til alle data og som solgte dem videre til Se og Hør, der er en del af Aller koncernen.

Hvem er så skurken? I pressen er det blevet til Se og Hør skandalen, men i min verden slipper Nets alt for let. Hvad nu hvis det kom frem, at Billedbladet købte fortrolige oplysninger af Politiet? Ville det være Billedbladet, Politiet eller Justitsministeriet, der var skurken.

Se og Hør er Danmarks "beskidte" ugeblad og jeg har en fornemmelse af, at der sidder journalister på de andre blade, som klapper i hænderne over det uføre bladet er kommet i. Men som forbruger er jeg meget mere oprørt over, at Nets i 4 år lod fortrolige data slippe ud. Ligeles virker det som om, der kom advarsler og alle blev overhørt.

Jeg diskuterede bravt med min mand, der også sidder dagligt med fortrolige oplysninger, om mulighederne for at spore evt. udtræk. Han mener, det nærmest er umuligt, hvor min holdning er, at det skal være muligt. Når skattevæsenet kan stille en række krav til økonomiske data, hvorfor kan jeg så ikke som forbruger.

Chancen for at nogen gider høre, jeg har købt Nettos rejesalat, er nok ikke så stor. Men jeg håber, at det heller ikke vil være muligt at få oplysningerne fra Nets....mere.





Saturday, June 7, 2014

Hotelovernatninger / mine erfaringer og tips

Både min mand og jeg har haft arbejde, hvor vi rejste meget og overnattede ofte ude. Min mand boede så meget på et hotel, at han endte med at blive venner med receptionisten.

Her er mine tips, hvis det er lidt dyrere overnatninger.
  • Check om de har et medlemskab. Ved konsekvent at bruge den samme kæde fik vi sparet nok point sammen til at få overnatninger.
  • Promotions. Især om sommeren er der ofte gode tilbud. Vi fandt en sommer en kæde, der tilbød en gratis overnatning på et hvilket som helst hotel i kæden, når man havde haft to overnatninger. Vi fandt det billigste hotel og overlevede 4 nætter og til gengæld fik vi to overnatninger i en storby.
  • Receptionister kan bestikkes. Vi har aldrig prøvet, men det fortalte vores ven os at det var meget almindeligt. Man har meget magt, når man bestemmer værelser.
  • Spørg altid om opgraderinger. Der er mange hoteller, der har et klub niveau, som f.eks. inkluderer morgenmad. Jeg oplever, at hvis man opfører sig pænt og spørger venligt, så er det ikke uhørt at blive opgraderet.
  • Når man bestiller, kan det være værd at kigge på om man kan bestille på klub niveau. Jeg finder at det ofte er prisen værd, når det inkluderer snacks og morgenmad.
Da vi fik familie og selv skulle betale, blev det lige pludselig nogle andre krav. 

  • En af de første gange vi tog på hotel med børnene, var det 3 timer væk. Hver gang vi prøvede at forlade poolen, var der ramaskrig fra børnene. Vi lærte, at det er vigtigt, at finde ud af hvad et godt ophold er. Så i stedet for at køre tre timer, begyndte vi at finde hoteller i nabolaget. Det har været en stor succes. Alle stresser mindrer, når formålet er at dase i poolen, dele en flaske vin på værelset og sumpe foran filmkanalerne.
  • Man kan bestille pizza til værelset. Vi har sparet mange penge ved at ignorere hotellets restauranter og i stedet ringet til det lokale pizzarier. Det er også mere populær mad hos børnene.
  • Vi vælger altid hoteller, hvor morgenmad er inkluderet og hvor der er pool. Morgenmaden på hotel er vi voksnes luksus og det sparer os mange penge i forhold til enten at skulle ud og købe eller gå i restauranten. Poolen er ikke helt så vigtig længere, men skal være der. Især hottub. Vi oplever, at morgenmaden ofte er en del af hoteller med færre stjerner, da de er gearede mod familier og ikke forretningsfolk.
  • Sweetdeals, osv.  Ring til hotellet og sig, at I har set der er en sweetdeal, men at I hellere vil bestille direkte. Vi har oplevet at hotellet giver samme pris og de tjener mere. Til gengæld kan man så måske få afbestillingsmuligheder.
  • Få nyhedsmails fra hotellet og følg deres facebookside. Der ser man først gode tilbud.
  • Check tidligt ind. Hvis værelset er klart, er det ofte muligt at checke ind tidligt. Vi tager af sted med to planer. En for at få værelset og et for at få det sent. Endnu kan jeg ikke mindes vi ikke fik det tidligt. Husk også at bede om en sen check ud. Det giver mere ro om morgenen.
  • Tag frugt med fra morgenmaden. Det er en god snack efter en formiddag i poolen.
Vi fandt, at hoteller med tre stjerner eller mere var før børn. Til gengæld var tre stjerner eller mindre de perfekte familiehoteller.

Vi voksne har ofte delt os, så jeg oser om eftermiddagen og han er ude at få en øl om aftenen.

Mange griner af os, når vi siger, vi bor lokalt på hotel. Vi er ligeglade. Det har været så god en løsning for os som miniferie.

Wednesday, June 4, 2014

Næste "campingtur" bliver endnu bedre

Gnæk, gnæk.

Nu har jeg så haft en weekend med den ene datter ude i skoven, og det var en rigtig god weekend. Altså skal jeg også væk en weekend med min store datter. Det har hun spurgt til længe, men der har bare ikke rigtig været tid i programmet.

Vores weekend ude er bare meget mere min stil. Vi tager nemlig på hotel. Jeg har et gavekort liggende med overnatning og morgenmad. Hun har nemlig spurgt til at hun og jeg tog på hotel sammen, og når jeg spurgte, hvad vi så skulle lave, så er svaret at vi skal have en lækker snack og se tv. Det kan jeg godt dyrke. Det er så også der, jeg plejer at få farvet hår og nusset rigtig godt om min krop, så måske vi skulle udnytte det til hendes første makeup lektion. Det vil være stort for hende. Vi har aftalt, at det er ok, at far og søster kommer og spiser morgenmad med os, og måske vi alle går i poolen bagefter. Det skal nok blive godt.

Meget mere en weekend efter mit hoved, selv om jeg bagefter ikke føler, jeg har overvundet noget :-)