Thursday, March 27, 2014

Formel 1 og blogindhold

Nu er det snart Formel 1 weekend igen. Min mand ser det så vidt muligt og er opslugt af omverdenen, mens det står på. Ofte med en datter på hver side, da de nyder at se tv med ham og så accepterer, det er biler, der kører rundt og rundt.

Sidste gang klarede Kevin Magnussen sig rigtig flot, og de danske aviser skrev stort set ikke om andet. Forsiderne var fyldt med artikler, med alle mulige vinkler fra begivenheden. Samtidig sad jeg og læste blogs og jeg så ikke en linie om det.

En af de største overraskelse jeg har fået fra blogverdene, er hvor lidt nyheder fylder. For mig er en stor del af forklaringen kønsforskellene, men alligevel. Jeg ved godt, jeg vist nok kun følger blogs skrevet af kvinder, men alligevel. Kan vi kun skrive om børn, mad og mode?

Jeg kigger på mine egne posts og synes ikke, jeg er et hak bedre. Men jeg synes også det er trist. For vores blogs fortæller om vores interesser og det er helt klart ikke aktuelle nyhedsemner, men meget mere navlebeskuende. Jeg vil være mere opmærksom på det og bevæge mig ud i nye emner, selv om det sikkert koster nogle øretæver. For så bliver det med meninger!


No comments:

Post a Comment