Forsvundet fly

Hver morgen står jeg op og håber, at man har fundet det malaysiske fly. Det er så uforstående for mig, at et fly kan blive væk. Jeg føler, vi er i en tidsalder, hvor man ikke kan pille næse uden der nogen som har set det. Så hvordan kan et fly forsvinde og hvordan kan man have så lidt viden om hvor det er. Det er mig ubegribeligt.

Samtidig synes jeg også, det giver mig nogle forbehold til det at rejse. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdelig det er for de efterladte ikke at vide, hvad der er sket. Den situation vil jeg gøre meget for ikke at sætte mine pårørende i.

For nogle få uger siden, mistede ejendomsmægleren, vi købte huset af, livet i en ulykke. Hun er et par år yngre end mig og har to børn, der er lidt ældre end mine. Det ramte mig meget. Derfor har jeg også haft mit eget liv til revision især i forhold til mine børn.

Hvad nu hvis det værste skulle ske, er der så noget, jeg ville ønske jeg havde gjort. En af de ting jeg har fået ud af det, er at jeg er ved at lave en opskriftsbog med livretterne. Den kan jeg nu også godt selv have glæde af, da jeg ofte ender med at lave den samme ret igen og igen og glemmer derefter alt om den. Det kunne være rart, at have noget at vende tilbage til.

Jeg vil allerhelst bare lade være, men jeg kan mærke, at dette er noget af det, jeg skal gøre. Så det gør jeg.