Ideen tog jeg mig til mig, da en veninde, der bor i USA, var i Danmark med hendes 5 måneder gamle datter. Hun fortalte, at hun ikke kunne tage hjemmefra, uden hun fik en kompliment for datteren og i de tre uger, hun var i Danmark fik hun ikke en eneste.
Når jeg så tænkte på, hvor hårdt jeg syntes, spædbørnstiden var, så var det da oplagt, at næste gange jeg så en nybagt mor, at give en kompliment. Jeg prøvede og kunne se glæden, det gav. Samtidig er nogle af de kompliementer jeg har fået, der har gjort størst indtryk, kommet fra fremmede.
Vi vil klø på med aktion komplimenter. Det kan der kun komme noget godt ud af.
Efter 6½ i England og nu 13år sammen med min engelske mand er jeg også blevet fan af komplimenter. Du har ret, at Danmark ikke gør noget og folk bliver frygtelige generte når man giver dem et kompliment. Man holder heller ikke for fodgængerovergangene her. I England gør de og de vinker også til den der holder tilbage for en.... Jeg er vild med det. Sikke fint du øver det med dine børn:) Go' søndag til dig og din familie:)
ReplyDeleteMan må helst heller ikke være stolt af sine bedrifter her i landet men det er vi altså. Når vores børn gør noget og de er gode til det så får de ros og af vide de er dygtige:) Sorry, det var lige et sidespring.
http://hvisvindenvender.blogspot.dk/
Hvor er det dejligt at læse din kommentar og høre, jeg ikke er helt ved siden af.
ReplyDeleteMin holdning til at være stolt af sine børn. Hvis jeg som mor ikke er stolt over mine børns bedrifter: HVEM ER SÅ? Jeg ser det nærmest som min pligt at være stolt af dem og øver mig i at de ikke er i tvivl.